bbc_tvp_polska_tv_production_arciv
WARSZAWA: Et flertal i det polske underhus Sejmen har tiltrådt et lovforslag, der betyder at den polske tv- og radiolicens bortfalder.

Det skal være slut med tv- og radio licens i Polen, hvis det står til et flertal af medlemmerne i det polske underhus, Sejmen.

Pengene skal i fremtiden opkræves gennem skatter, men før loven kan gennemføres kræves det, at også Polens overhus, Senatet, og den polske præsident Lech Kaczynski tiltræde beslutningen.

Præsidentens Lov og Retfærdigheds-parti er imod den nye lov, som de hævder, er et forsøg fra den siddende regering på, at kunne kontrollere de polske medier fremover.

16 regioner

Med lovforslaget udvides antallet af medlemmer i det nationale tv-råd fra fem til syv medlemmer, og der oprettes 16 regioner under det nationale tv-råd, som vil følge de polske amtsgrænser. De nuværende regionale mediehuse vil være udgangspunktet i den nye struktur, hvis loven gennemføres.

Kun 40 %

I dag betaler kun 40 % af polakkerne tv-og radiolicens, og med den nye lov vil regeringen sikre de polske tv- og radiostationers økonomi ved opkrævning gennem skatterne.

Den nye lov vil efter planen betyde, at der via skatteopkrævning tilføres polske tv- og radiostationer omkring cirka 750 millioner zloty om året.

Loven skal også godkendes af Europakommissionen.

Veto?

Den polske opposition er imod den nye lov, og dermed også den polske præsident Lech Kaczynski. For at loven kan gennemføres skal både det polske Senat og den polske præsident tiltræde forslaget.

Sidstnævnte kan, for at støtte sit Lov og Retfærdighedsparti der er i oppositionen til regeringen, nedlægge veto mod forslaget.