Polens præsident Bronislaw Komorowski har netop meddelt, at han genopstiller som præsident til valget den 10. maj. Privatfoto.
WARSZAWA: Polens præsident Bronislaw Komorowski har i dag meddelt, at han genopstiller som præsident til valget den 10. maj.
Polens statsoverhoved, præsident Bronislaw Komorowski, har i dag meddelt, at han genopstiller som præsident til endnu en fem års periode.
Valget udskrevet
Meddelelsen fra præsidentpaladset kommer umiddelbart efter at parlamentets formand har udskrevet præsidentvalget til den 10. maj. En polsk præsident kan kun genvælges en gang, da en polsk præsident maksimalt kan sidde i ti år.
Partiløs præsident
Med den ikke overraskende meddelelse fra præsidentpaladset i dag, har repræsentanter for de etablerede polske partier udpeget deres repræsentanter. Polens præsident er ikke medlem af noget parti, men han blev opstillet af regeringspartiet Borgernes Platform (PO).
Andre kandidater
For Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) opstiller Andrzej Duda. Den 35-årige kandidat Magdalena Ogorek opstiller for Demokratisk Venstre Alliance (SLD) og Adam Jarubas er kandidat for det lille regeringsparti, det Polske Bondeparti (PSL).
100.000 underskrifter
Stifteren af Palikot-bevægelsen, Januz Palikot har også meddelt sit kandidatur, og det har Polens første transeksuelle medlem af Sejmen, Anna Grodzki også gjort. Der kræves 100.000 underskrifter for at opstille, og kandidater skal have afleveret underskrifterne inden den 26. marts.
Udsigt til genvalg
Ifølge meningsmålingerne vil Komorowski blive genvalgt i første runde, der han har opbakning fra over 50 procent af polakkerne. Hvis ikke han – eller en anden kandidat opnår mindst halvdelen af stemmerne – gennemføres der en anden valgrunde den 24. maj.