Polens præsident udpeger ny regering i dag

statsminister
Statsminister Mateusz Morawiecki bliver chef for en ny regering, når den formelt udpeges tirsdag klokken 14.00 af præsident Andrzej Duda. Med sig får statsministeren ikke mindre end fire vicestatsministre, hvoraf Jaroslaw Kaczynski er den ene af dem. Foto: Krystian Maj.

WARSZAWA: Tirsdag eftermiddag udpeger den polske præsident et nyt ministerhold. En kontroversiel minister deltager ikke, da han er sygemeldt med covid-19.


Tirsdag klokken 14.00 indsætter præsident Andrzej Duda den nye regering. Det oplyser en talsmand for præsidenten. Det var ellers meningen at regeringen skulle udpeges mandag, men på opfordring fra statsministeren, er ceremonien udsat til tirsdag.

Corona-udsættelse

Det var en sygemelding fra Przemysław Czarnek, der skal være minister for uddannelse og videnskab, der var årsagen til udsættelsen. Ministeren er kontroversiel, da han er stor modstander af LGBT-bevægelsen. Han er blevet covid-19 syg. I et brev underskrevet af 100 meningsdannere i Polen, har man i stærke vendinger opfordret præsidenten til, IKKE at indsætte undervisningsministeren.

Det ventes at antallet af ministerier reduceres fra 20 til 14, men med 17 ministre. Nedenfor ses den nye regering, som den ventes at se ud, når præsident Andrzej Duda tirsdag indsætter det nye ministerhold.

Ministerlisten

  • Statsminister – Mateusz Morawiecki
  • Vicestatsminister, leder af sikkerhedskomité: Jarosław Kaczyński
  • Vicestatsminister, kultur- og sportsminister: Piotr Gliński
  • Vicestatsminister, minister for statsaktiver: Jacek Sasin
  • Vicestatsminister, minister for udvikling og arbejde: Jarosław Gowin
  • Infrastrukturminister: Andrzej Adamczyk
  • Landbrugsminister: Grzegorz Puda
  • Forsvarsminister: Mariusz Błaszczak
  • Indenrigsminister: Mariusz Kamiński
  • Udenrigsminister: Zbigniew Rau
  • Miljø og klimaminister: Michał Kurtyka
  • Finansminister – Tadeusz Kościński
  • Minister for familie- og socialpolitik – Marlena Maląg
  • Sundhedsminister – Adam Niedzielski
  • Minister for uddannelse og videnskab – Przemysław Czarnek
  • Justitsminister – Zbigniew Ziobro
  • Minister for menneskerettigheder og europæisk identitet – Michał Woś

Regeringsdannelsen er et kompromis, der kommer efter måneders intern uro i blandt de tre koalitionspartnere under Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

Mere nyt fra Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.