Forleden blev Polens statsminister mødt med lykønskninger, oven på udnævnelsen som ny EU-præsident. Her er det den kommende polske EU-kommissær, Elzbieta Bienkowska, der giver chefen blomster. Søndag aften kunne Donald Tusk så igen modtage lykønskninger som formand for et parti der har taget et tigerspring i meningsmålinger, og givet en sand begmand til den ellers sejrsikre opposition, forud for lokalvalgene i Polen til november. Foto: Polen statsministerium, presseafdeling.
WARSZAWA: Polens største regeringsparti Borgernes Platform (PO) stormer overraskende frem i menings-målingerne, efter at statsminister Donald Tusk har meddelt sin afgang.
Hvis der havde været valg i Polen torsdag og fredag ville det største regeringsparti Borgernes Platform opnå støtte fra 34 procent af polakkerne. Det største oppositionsparti Lov og Retfærdighedspartiet står kun til at få 28 procent af stemmerne i samme måling.
Overraskende fremgang
Det er tale om et voldsomt udsving, hvor regeringspartiet er gået ti procent frem, og det største oppositionsparti tre procent tilbage, efter at statsminister Donald Tusk blev udpeget som ny EU-præsident. Om det er stoltheden over at en polak har fået så vigtig en EU-toppost, der gør udslaget, eller om det er udsigten til at Polen skal have en ny statsminister, afslører målingen intet om.
Koalitionspartner med endnu
Partiet SLD får i målingen opbakning fra 9 procent af polakkerne, mens koalitionspartneren, Det Polske Bondeparti, vil få opbakning fra 5 procent, samme antal som partiet Ny Højre.
Ud med Palikot
Ifølge meningsmålingen får Palikot og hans nye parti, kun opbakning fra 2 procent af polakkerne, og vil ikke være at finde i Sejmen, da spærregrænsen i Polen er på 5 procent.
Ny regeringsleder i denne uge
I slutningen af denne uge vil den polske præsident udpege en ny regeringsleder, og det ventes at blive formanden for Sejmen, Ewa Lozpec, der er tidligere sundhedsminister.