Polens regeringschef lover uændret skat næste år

    Polens premierminister, Donald Tusk, garanterer at der ikke kommer skattestigninger i år og i 2010. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Premierminister Donald Tusk sagde i weekenden, at der ikke kommer stigninger i skatterne i 2009 og 2010. Den polske økonomi har det godt.


    Trods den polske finansminister Jacek Rostowskis advarsler om, at det kan blive nødvendigt med skattestigninger i Polen, så slår den polske regeringschef Donald Tusk nu fast, at der ikke kommer stigninger i skatterne i 2010.

    Økonomien har det godt

    Den polske regeringschef fortalte på et pressemøde i Warszawa, at den polske økonomi har det godt, og at Polen klarer sig langt bedre end nabolandene.

    Donald Tusk fastslog også, at det samtidig er regeringens mål at nedbringe statens gæld mest muligt.

    Bekymring

    Flere økonomiske eksperter er overrasket over regeringens beslutning. Analytiker Michal Macierzynski fra erhvervsportalen bankier.pl kalder Donald Tusk beslutning for ’overraskende’, og han mener, at regeringen, ved at udelukke skattestigninger, kun kan fremskynde privatiseringen eller skærer drastisk i de offentlige udgifter, for at få det hele til at hænge sammen.

    Den polske statsminister afviser alle bekymringerne med henvisning til at den polske økonomi er stærk, trods den internationale finanskrise.