Polens_rigeste_kvinder
WARSZAWA: Magasinet Wprost har offentliggjort en liste over Polens rigeste kvinder i 2014.

Det ugentlige polske magasin Wprost opgør hvert år en liste over Polens 100 rigeste kvinder. I år er førstepladsen gået til Grazyna Kulczyk, der vurderes at have en personlig formue på 2,4 milliarder zloty.

Investering i gammelt bryggeri

Grazyna Kulczyk er mest kendt for sin investering i et tidligere bryggeri i Poznan Stary Browar, som hun har omdannet til et shopping center og et kunstgalleri. Kulczyk har desuden investeret i it- og medicinalindustrien i USA og i Londons Mayfair distrikt. Grazyna Kulczyk er desuden kendt for at være en passioneret kunstsamler.

Mejeri gigant nr. 2

Anden pladsen på listen over Polens rigeste kvinder gik i år til Barbara Komorowska, der er hovedaktionær i mejeri-giganten Bakoma, der blandt andet producerer yoghurt og ost. Komorowska vurderes at have en formue på 1,49 milliarder zloty.

Medie mogul

Den tredjerigeste kvinde i Polen er ifølge Wprost Aldona Wejchert, der er enke efter Jan Wejchert. Aldona Wejchert er hovedaktionær i medieselskabet ITI Group, der har TVN netværket. Wejchert vurderes at have 1,35 milliarder zloty.