Polens Robert Lewandowski er bedst til at score

MÜNCHEN: Den polske landsholdsanfører i fodbold Robert Lewandowski er nu også i front i kampen om den Gyldne Støvle.


Topscoreren på det polske landshold og i den tyske Bundesliga, Robert Lewandowski, er nu også internationalt i front, når det gælder om at score flest mål.

I tysk front

Lewandowski spiller for Bayern München, der i weekenden vandt 5-2 over Eintracht Frankfurt på et corona-tømt stadion. Kampens resultat betyder, at Lewandowski og hans holdkammerater nu fører den tyske Bundesliga med fire point ned til nærmeste forfølger, Borussia Dortmund.

Men for Robert Lewandowski betød kampen også, at han nu er nummer et i kampen om den Gyldne Støvle. Han har scoret 27 mål i denne sæson, og deler nu den internationale toppost med Ciro Immobile fra italienske Lazio.

Topscorer i Europa

I kampen om Den Gyldne Støvle, var stillingen den 23. maj:

1 – Robert Lewandowski (Bayern München) – 27 mål x 2 = 54 point
1 – Ciro Immobile (Lazio) – 27 mål x 2 = 54 point
3 – Erling Haaland (RB/BVB) – 26 mål (16×1.5 og 10×2) = 44 point
4 – Cristiano Ronaldo (Juventus) – 21 mål (x2) = 42 point
5 – Timo Werner (RB Leipzig) – 21 mål (x2) = 42 point
6 – Leo Messi (FC Barcelona) – 19 mål (x2) = 38 point
7 – Jamie Vardy (Leicester City) – 19 mål (x2) = 38 point
8 – Kylian Mbappe (PSG) – 18 mål (x2) = 36 point
9 – Wissam Ben Yedder (AS Monaco) – 18 mål (x2) = 36 point
10 – Romelu Lukaku (Inter) – 17 mål (x2) = 34 point
10 – Pierre-Emerick Aubameyang (Arsenal) – 17 mål (x2) = 34 point

I pointsystemet ganges der med to, når målet er scoret i den bedste nationale liga.

Robert Lewandowski har en god mulighed for at indtage første pladsen alene, da den italienske liga – hvor nærmest konkurrent Ciro Immobile spiller – ikke er blevet genoptaget endnu efter corona-krisen.

Mere sport fra Polen?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.

DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.