Polens statsminister Beata Szydlo varsler ændringer i regeringssammensætning. Et nyt ministerhold vil være klar i næste uge. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
WARSZAWA: Polens statsminister har meddelt, at regerings-sammensætningen vil blive ændret i næste uge.
Polens statsminister Beata Szydlo sagde fredag morgen, at der kommer ændringer i sammensætningen af regeringen i næste uge.
Kort besked
Den polske statsminister vil ikke kommentere det yderligere, så nu starter spekulationer om hvilke ændringer der er tale om. Hvem er ude – kommer der nye ministre ind, eller ændres der i antallet af ministerier. Det eneste der er meddelt er, at ændringerne vil komme i næste uge.
Partiformanden bestemmer
Men der er næppe nogen tvivl om, at det bliver partiformanden for Lov og Retfærdig, Jaroslaw Kaczynski, der kommer til at tage beslutningerne om hvem der skal sidde i regeringen.
Uden regeringschef
Regering uden chefen
Da den nuværende regering skulle sammensættes, blev regeringschef – Polens statsminister Beata Szydlo sat uden for døren, og det var reelt Polens stærke mand – Jaroslaw Kaczynski – der besluttede sammensætningen af regeringen. Sådan bliver det formentlig også denne gang.