Polsk ambassadør i Tjekkiet fyret efter kritik

Tjekkiet, Polen og EU-domstolen
Polens ambassadør I Tjekkiet er blevet fyret, efter at han har erkendt at den polske side af konflikten med Tjekkiet har et stort ansvar for at situationen er fastfrosset. Det er uenigheder om kulminen i Turow, en sag hvor Polen mod Tjekkiets vilje fortsætter driften i minen, trods en dom og dagbøder fra EU-domstolen på 500.000 euro. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens ambassadør i Tjekkiet er torsdag aften blevet fyret, efter at have erkendt polsk mangel på empati og dialog.


Polens ambassadør i Tjekket, Mirosław Jasiński, er torsdag aften blevet fyret. Eller rettere; den polske statsminister har iværksat en afskedigelsesprocedure med det formål.

– De ekstremt uansvarlige udtalelser om minen i Turow er ikke afstemt. Enhver polsk diplomat har pligt til at varetage polske interesser, siger regeringens talsmand Piotr Moeller.

Fyringen kommer efter at den polske ambassadør til det tyske medie Deutsche Welle har sagt om kulminen konflikten mellem Polen og Tjekkiet, at den polske side har udvist manglende empati og manglende vilje til at gå i dialog.

– Lad os være ærlige og indrømme, at årsagen til striden er på grund af visse personers arrogance. Hovedsageligt fra minens ledelse (Turow i Polen, red.). -Så er der ledelsen af ​​PGE, og langt senere i forløbet også ministerierne og statsministeren, sagde Jasiński til det tyske medie, som baggrund for den fastslået konflikt om minen ved den polsk-tjekkiske grænse.

LINK: Artikel i Deutsche Welle

Ambassadør: Kan godt betale for vandforsyning

Den nu fyrede ambassadør sagde, at skaderne for indbyggerne i Tjekkiet på grund af den polske mine, bør udbedres straks. Folk står uden vand på grund af boringerne.

– Jeg tror ikke på, at en stor mine ikke har råd til et vandforsyningssystem til nogle gårde, sagde den nu fyrede ambassadør.

Vicestatsminister Jacek Sasin var hurtigt ude med en reaktion:

– Den tankeløse gengivelse er meget skadelig for Polens interesser, skrev han på Twitter. Andre omkring den polske ledelse, kalder udtalelserne for diplomatisk højforræderi. Regeringens koalitionspartner Solidarna Polska krævede straks hans fyring. Og det skete så få timer efter.

Polen er idømt dagbøder ved EU-domstolen på 500.000 euro, fordi den fortsætter minedriften ved kulminen i Turow. Den polske regering har meddelt at man ikke har tænkt sig at betale.

Støt polennu.dk – et frit dansk medie om Polen. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – På forhånd tak, du gør en forskel.