Polsk designer med til modeuge i København

    Polsk_designer_Ewelina_Kustra_med_på_modeuge_i_København

    Ewelina Kustra opsagde for to år siden sit job som journalist. Denne uge vises hendes polsk producerede tøj på Københavns modeuge. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Den polske designer Ewelina Kustra er med på modeuge i København.


    Den unge polske designer Ewelina Kustra er en af de nye designere, der er med på dette års modeuge i København. polennu.dk har mødt hende ved hendes modeshow i Bella Center.

    To år i branchen

    Ewelina Kustra er egentlig ikke designer. Hun arbejdede som journalist i New York, indtil hun for to år sidden tog springet og blev selvstændig designer med brandet SHE/S A RIOT. I begyndelsen arbejdede hun hjemmefra, men i september sidste år indviede hun en butik i det centrale Warszawa, hvor hun nu har fire ansatte.

    – Da min kæreste brækkede tåen på en af mine kasser, forstod jeg, at jeg måtte til at finde mig et kontor ude i byen, siger hun med et glimt i øjet til polennu.dk.

    Elsker humor

    – Jeg elsker humor. Jeg mener, at den måde man klæder sig på, og den måde man designer på viser hvordan man ser på verden, siger Ewelina Kustra til polennu.dk.

    Designeren har blandt andet fået opmærksomhed med en t-shirt med påskriften Fuck mit polsk liv. Men som hun siger, så ved alle, der kender hende, hvor meget hun selv elsker sit polske liv.

    Made in Poland

    Ewelina Kustras design er kendetegnet ved at være et 100 procent polsk produceret. Hendes design er ikke bare syet i Polen, det er også lavet af polske 100 procent polske materialer.

    – Man kan faktisk sige, at mit design er 200 procent polsk, siger hun til polennu.dk under sit besøg i København.

    En vindue til verden

    Ewelina Kustra ser modeugen i København som et vindue til det internationale publikum. Hun har fra starten satset internationalt og har fra starten solgt sit tøj på internettet, indtil den første butik blev åbnet i Warszawa i september.

    SE FILM
    Eksternt link til YouTube: Ewelina Kustra