Polsk filmfestival for bøsser og lesbiske

    1077200-W-filmie-Zadanie-specjalne-Al-Pacino-wciela-sie-w-role-policjanta-ktory-bada-sprawe-morderstwa-w-srodowisku-nowojorskich-gejow-Film-byl-w-Stanach-ocenzurowany

    En af filmene på LGBT Filmfestivalen er den amerikanske Cruising fra 1980. Filmen blev censureret i USA i 80’erne på grund af sin kontroversielle handling. PR-foto.


    WARSZAWA: En stor filmfestival for bøsser og lesbiske begyndte fredag i flere polske byer. En dansk film er med i programmet.


    LGBT Filmfestivalen, der begyndte fredag, er den største af sin slags i Polen. Festivalen, der afholdes for fjerde gang, giver publikum mulighed for at se de mest interessante internationale film om og af homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle (LGBT = Lesbian, Gay, Bisexuel, Transgender).

    Både nyeste og ældre

    På festivalen vises de nyeste og mest roste film. Langt de fleste af filmene får deres polske premiere på LGBT Filmfestivalen. Organisatorerne sætter også fokus på ældre film, der aldrig er blevet vist for et polsk publikum.

    Dansk dokumentarfilm

    I festivalens program finder man også den danske dokumentarfilm How are you lavet af det dansk-norske par, Michael Elmgreen og Ingar Dragset. Filmen handler om kunstnernes liv siden 1995, hvor de mødtes, og om deres samarbejde inden for kunst.

    Seks polske byer

    Filmene bliver vist mellem 19. og 25. april i biografer i Warszawa, Wroclaw, Gdansk, Poznan, Lodz og Katowice. Festivalen byder også på koncerter og møder med filmskabere.