Polsk justitsminister afsløret i fusk af rigsrevisionen

Justitsminister under anklage
Polens tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro har søgt og fået politisk asyl i Ungarn, efter at være anklaget for 26 lovovertrædelser i Polen. Den 7. november blev hans politiske immunitet ophævet. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens justitsminister er afsløret i fusk af rigsrevisionen. PiS-senator kræver hans afgang, hvis oplysningerne er korrekte.

LÆS  Polen afslører russisk spion med sabotage plan

Polens kontroversielle justitsminister Zbigniew Ziobro anklages for misbrug af penge fra en fond, der egentlig skulle hjælpe voldsofre. Der er trukket 60 gange flere penge ud af fonden, end da den tidligere PO/PSL-regering havde magten, viser afsløringerne.

MELD/FELD sagen

Justitsminister Zbigniew Ziobro er bedst kendt i Danmark for den såkaldte MELD/FELD sag, hvor han er en af hovedpersonerne sammen danske Morten Messerschmidt i en sag om misbrug af EU-midler. I EU er han også kendt som manden bag de kontroversielle retsreformer, der strider mod retsstatens principper og aftalerne i EU.

LÆS  Polen vil ud af konvention om vold mod kvinder

Justitsminister sendt til statsminister

Rigsrevisionen har på baggrund af uregelmæssighederne hos justitsministeren, bedt statsministeren, vicestatsministeren og det hemmelige politi, om at gribe ind overfor justitsministerens forvaltning af pengene i fonden.

LÆS  Ny lov om brug af sprængstoffer trådt i kraft

Formanden for senatet Tomasz Grodzki siger direkte, at fonden er blevet justitsministerens egen pengetank, hvor han kan dele penge ud til venner og familiemedlemmer.

Det er ikke første gang, at der er blæst om fonden til hjælp for voldsofre. Under den seneste præsidentvalgkamp, havde justitsministeriet iværksat en “trolde-fabrik”, der spredte ugunstige budskaber om præsidentens modkandidater. Den gang kostede afsløringen en polske vicejustitsminister posten. Denne gang er al fokus dog rette mod justitsministeren selv.

LÆS  Jordiske rester efter mindst ti personer fundet

Må trække sig

PiS-senator Michał Seweryński blev spurgt af dagbladet Gazeta Wyborcza om de politiske konsekvenser for justitsministeren.

– Hvis anklagerne er rigtige, bliver Zbigniew Ziobro nødt til at træde tilbage, siger PiS-senatoren.

LÆS  To tidligere ministre udelukket fra parlamentet

Der er endnu ingen kommentar til afsløringen fra regeringens side.

Mere nyt fra Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.