

POZNAN: Formanden for Polens katolske biskopper kritiserer regeringens politik overfor de rekordmange migranter og flygtning ved grænsen til Hviderusland.
Formanden for Polens biskopper, ærkebiskop Stanisław Gądecki fra Poznan, kritiserer regerings politik overfor de rekordmange migranter og flygtning, der er kommet til Polen fra Hviderusland. Det er især mennesker fra Mellemøsten, Afrika og Asien, der forsøger lykken via Hviderusland.
– Den katolske kirke må ikke glemme Jesus ord: – Jeg var en fremmed, og du bød mig velkommen’. Det gælder til enhver tid og under alle omstændigheder, skrev ærkebiskop Stanisław Gądecki i en erklæring, skriver Notes From Poland.
– Medicinsk og humanitær bistand til migranter skal være en prioritet for såvel staten som ikke-statslige organisationer. Gądecki anerkender, at det er myndighedernes pligt at afdække potentielle trusler fra mennesker, der forsøger at krydse statsgrænserne. Men han mener ikke at man kan stigmatisere og komme med uretfærdige generaliseringer om, at hver en flygtning er en potentiel terrorist.
En anden biskop har kritiseret regeringen for at vise billeder af pornografisk karakter med dyr og børn, som regeringen hævder at have fundet hos en af grænseoverløberne. Dette hjælper blot med at fremme den dårlige moral, fremfor at bekæmpe det, advarede han.
LINK: Ærkebiskoppen i Poznan
Flere hundrede flygtningen og migranter forsøger hver dag at komme ind i EU via Hviderusland ved den polske grænse. Til skønnet af de hviderussiske myndigheder, formentlig i et forsøg på at destabilisere EU. De polske myndigheder har nægtet af hjælpe de flygtninge, der allerede er kommet til Polen. De tilbageholdes langs grænsen.