Krzysztof_Penderecki
KRAKOW: Den internationalt berømte polske komponist er udnævnt til æresborger i Krakow.
LÆS  Fodboldklubben Wisla Krakow får inddraget licens


Byrådet i den populære polske by Krakow har enstemmigt besluttet at gøre den internationalt anerkendte komponist Krzysztof Penderecki til æresborger i byen.

Ceremoni på vej

Krzysztof Penderecki skal hyldes ved en ceremoni efter sommerferien, og før komponistens 80 års fødselsdag i november.

– Det er godt, at nogen har erkendt, at jeg har boet i denne by siden 1951, siger komponisten til dagbladet Dziennik Polski.

– Jeg er meget glad for denne ære, tilføjer Krzysztof Penderecki, der ved flere lejligheder har besøgt og spillet i Danmark.

Fornem liste

Tidligere har bystyret i Krakow uddelt æresborgerskaber til Ronald Reagan, Margaret Thatcher, Zbigniew Brzezinski, Lech Walesa, Czeslaw Milosz og Wislawa Szymborska.

LÆS  Alarm: Høj luftforurening i Krakow og Katowice
LÆS  Fodboldklubben Wisla Krakow får inddraget licens