Polsk minister får hæder for privatiseringer

    Polsk_minister_får_Årets_Stol

    Aleksander Grad er medlem af Borgernes Platform (PO), som er det største parti i den polske koalitionsregering. msp.gov.pl


    WARSZAWA: Polens minister for Offentlig Ejendom er blevet hædret med “Årets stol” af magasinet Warsaw Voice.


    Den polske stat fik i 2010 indtægter på 25 milliarder zloty som følge af privatisering af offentligt ejede selskaber.

    I 2011 forventer polakker at hente 15 milliarder zloty gennem salg af aktier i statsselskaber.

    Årets stol

    Aleksander Grad står som Minister for Offentlig Ejendom i spidsen for Polens omfattende og succesfulde privatiseringsprogram.

    Det engelsksprogede nyhedsmagasin Warsaw Voice har på den baggrund valgt at give hædersprisen “Årets stol” til ministeren.

    400 privatiseringer

    Magasinet fremhæver, at Aleksander Grad i sine tre år som minister har gennemført privatisering af 400 selskaber.

    150 andre er på vej i 2011.

    Lech Walesa var første modtager

    Warsaw Voice har uddelt Årets Stol siden 1989, hvor Lech Walesa som den første modtog hæderen.

    Blandt de tidligere modtagere af hædersprisen er: Polens statsminister Donald Tusk, tidligere præsident Aleksander Kwasniewski og finansminister Jacek Rostowski.