Polsk museum udpeget som europæisk kulturarv

    Bryggerimuseet er en del af en regional rute for industrihistorie, som ERIH har lagt i regionen Schlesien. Foto: muzeumbrowaru.pl.


    ZYWIEC: Et europæisk netværk for industriel kulturarv har optaget bryggerimuseet i Zywiec på listen over særligt betydningsfulde steder.


    300.000 gæster besøger hvert år museet i byen Zywiec i den sydlige del af Polen.

    Museet er indrettet i et gammelt bryggeri, og udstillingerne fortæller om, hvordan man bryggede øl i gamle dage.

    Museet er netop blevet udpeget som et sted af særlig betydning af European Route of Industrial Heritage (ERIH).

    Industriens historie

    ERIH er et projekt, der har til formål at sikre, at historien om den industrielle revolution bliver bevaret.

    Indtil nu har ERIH udpeget omkring 800 steder, der er vigtige for at fortælle industriens historie.

    De 72 mest værdifulde steder har fået betegnelsen “ankerpunkter”, og det er det fine selskab, museet i Zywiec nu er kommet ind i.

    Tidligere er den historiske kulmine “Guido” ved byen Zabrze og et andet bryggerimuseum i Tychy kommet på listen over ankerpunkter.

    Grundlagt i 1856

    Bryggeriet i Zywiec blev grundlagt i 1856 af ærkehertug Albert af Teschen fra Habsburgdynastiet.

    Da kommunisterne overtog magten i Polen, blev bryggeriet nationaliseret.

    I dag ejer den hollandske Heineken-koncern det nuværende Zywiec bryggeri.