Polsk nødhjælp fjernet med bulldozer i Israel

    Bulldozer_på_Vestbredden

    Bulldozere er berygtede på den israelsk besatte Vestbred i de palæstinensiske områder. Et fransk regeringsudvalg, mener i en rapport fra januar, at israelerne bevidst ødelægger vandforsyningerne til palæstinenserne. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polens udenrigsministerium har bedt den israelske ambassadør i Polen, om at forklare hvorfor Israel har jævnet polsk betalt humanitær bistand med jorden.


    Israelsk militær har, på den besatte Vestbred i de palæstinensiske områder, igen jævnet det meste af en landsby med jorden.

    Flest børn

    Denne gang gik det ud over indbyggerne i landsbyen El Rahawia, hvor 64 mennesker, hvor af de 48 er børn, nu står uden hjem og vand, på grund af de israelske aggressioner. Landsbyen ligger ved Hebron, i de ulovligt besatte områder.

    Stoppet vandforsyning

    Israels ambassadør i Polen, Zvi Rav-Nera, er kaldt til udenrigsministeriet i Warszawa, for at forklare, hvorfor de israelske styrker har ødelagt en gammel brønd på Vestbredden, der er restaureret og betalt af polske borgere og ministerier.

    Ingen ‘opholdstilladelse’

    Ifølge israelsk militær, har de polske organisationer med støtte fra Polens udenrigsministerium, ikke lov til at være i byen – ikke lov til at hjælpe.

    Det manglende vand, betyder at palæstinenserne nu er tvunget til at købe vand hos Israel, hvor det er meget dyrt.

    Polsk bekymring

    – Jeg har inviteret den israelske ambassadør for at udtrykke vor bekymring over de israelske handlinger på Vestbredden, og en forklaring på, hvorfor Israel har ødelagt en brønd, der er genopbygget af polsk humanitær bistand, og med midler fra det polske udenrigsministerium, siger viceudenrigsminister Jerzy Pomianowski.

    Vand fra de lokale

    De 450.000 israelske bosætter, der har slået sig ulovligt ned på Vestbredden, forbruger langt mere vand end de 2,3 millioner palæstinensere, der bor der, oplyser en rapport der er udgivet af en humanitær israelsk organisation.

    Et fransk parlamentariske udvalg beskylder, i en rapport fra januar i år, direkte Israel for, systematisk at fjerne brønde og andre vandforsyningskilder til palæstinenserne.

    Apartheid

    Frankrig har betegnet de israelske angreb på civilbefolkning på Vestbredden som ren ”apartheid”, med henvisning til den uacceptable forskelsbehandling mellem sorte og hvide i det tidligere Sydafrika.

    Polen afventer nu en redegørelse fra Israel.