WARSZAWA: En polsk soldat er dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan.

En 29-årig polsk soldat, Pawel Poswiat, har mistet livet i Ghazni i det syd østlige Afghanistan, hvor en vejsidebombe eksploderede under hans pansrede køretøj på en rutinemæssig patrulje.

Pawel Poswiat blev hurtigt sendt med en Medevac helikopter til et polsk felthospital, men trods hurtig lægeindsats døde han kort tid efter af sine kvæstelser.

25 dræbt

Efter tabet af Pawel Poswiat har Polen nu mistet 25 soldater ved missionen i Afghanistan, hvor 2.500 polakker er udstationeret.