Polske brandmænd på slukningsarbejde i Moskva

    Polen_Brandmænd_Brandbil_Martin_Bager

    155 polske brandmænd hjælper med at få styr på flammerne omkring den russiske hovedstad Moskva. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    MOSKVA: 155 polske brandmænd ankom lørdag til den russiske hovedstad for at hjælpe med at bekæmpe de flammer, der hærger store områder i Rusland.


    Lørdag aften forlod 155 polske brandmænd Warszawa, for at tage del i kampen mod de mange brande, der truer bl.a. Moskva.

    De polske brandmænd er taget til Rusland på opfordring fra det russiske indenrigsministerium.

    Kraftige brande

    Flere hundrede brande har lammet det centrale Rusland. Og der er ikke hjælp at hente ved vejrguderne, der har forudset, at det højtryk som giver den kraftige hede over store russiske områder, ikke ser ud til at flytte sig de kommende dage.

    Mere end 50 personer er omkommet i flammerne, og flere tusinde er gjort hjemløse.

    Smog

    Danmark opfordrer rejsende til Rusland om at blive hjemme, og tre lufthavne i Moskva er lukket.

    Hedebølgen og brandene omkring Moskva har udløst smog alarm, og mange bærer masker. Luftens indhold af skadelige partikler, er fem gange over grænseværdien, hvorfor det er meget sundhedsskadeligt at opholde sig i byen.

    De polske brandmænd skal efter planen være i Moskva indtil den 21. august.