Butikker og shoppingsentre i Polen skal holde lukket i morgen og mandag efter polsk lov. Foto: Iben Molgaard Madsen.
WARSZAWA: På grund af påsken skal butikkerne i Polen holde lukket i morgen og mandag. Overtrædelser kan koste en bøde på 30.000 zloty.
Supermarkeder og indkøbscentre skal holde lukket søndag og mandag. Lokale butikker, hvor ejeren selv står bag disken, er undtaget for reglen.
30.000 zloty
En overtrædelse af forbuddet kan udløse en bøde på 30.000 zloty, oplyser det polske arbejdstilsyn til Polskie Radio.
Kompensation
Danuta Rutkowska fra det polske arbejdstilsyn siger, at hvis en medarbejder alligevel arbejder på en national helligdag, så skal arbejdsgiveren kompensere med ekstra fridag eller dobbelt løn. Flere steder i Polen køres der kampagner, der skal oplyse de polske lønmodtagere om deres rettigheder.