Polske film indtager Danmark de næste dage

    dansk_polsk_film_gdynia_filmfestival_polen_polennu

    Filmen Ida, der har premiere i Danmark i aften, blev bedste film i hovedkonkurrencen på Gdynia Filmfestival 2013. Den nominerede film til hovedkonkurrencen, Kebab og Horoskop, der havde premiere på dette års festival, får dansk premiere søndag, ved en særforstilling i Huset KBH. Foto: Jakub Wozniak, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Den prisbelønnede dansk-polske film Ida får premiere landet over i dag, men der er flere polske film nyheder de næste dage.


    I dag har mange af landets biografer premiere på den dansk-polske filmproduktion Ida. Filmen er indstillet til en Oscar, og spås store chancer af de internationale anmeldelse. Men det er ikke den eneste polske filmpremiere der når Danmark i disse dage.

    Anden polsk premiere

    Søndag vises den polske film Kebab & Horoskop, der fik premiere på Gdynia Filmfestival i september og var nomineret til hovedprisen. Søndag får den dansk premiere i Huset KBH.

    SE FILM
    Eksternt link: Trailer for Kebab & Horoskop

    Det er initiativtageren til Dansk-polsk Film, Maja Giannoccaro der i Gdynia har sikret, at den polske premierefilm kommer til Danmark. Arrangementet gennemføres i et samarbejde med Dansk-polsk Ungdom, Polens Ambassade og Copenhagen After Hours.

    Reserver plads

    Det koster kun 20 kroner at se filmen, og at deltage i den efterfølgende debat. Da der var udsolgt og flere måtte gå forgæves ved seneste polske film aften, så råder arrangørerne interesserede til at reservere billet på billet@dpungdom.dk.

    Walesa-film på dansk DVD

    Andrzej Wajdas prisbelønnede film, Walesa – Håbets Mand, der havde premiere i Danmark i sommer, er nu udkommet på DVD med danske undertekster.

    LÆS MERE
    Eksternt link: DVD – Walesa – Håbets Mand