Polske film på sjælden visit

    michal_gdynia_film_festival_koebenhavn_polen_

    Den international anerkendte filmanmelder og leder af Polens største filmfestival Michal Oleszczyk trak med sine Kieslowski-film filminteresserede indenfor i Cinemateket lørdag eftermiddag – trods sommersol og varme i København. Den polske filmmand havde følgeskab af Grzegorz Skorupski fra Adam Mickiewicz Institutet i Warszawa. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Chefen for Gdynia Film Festival, Michal Oleszczyk gav et sjældent indblik i den polske filmskaber Kieslowski liv.


    – Han var en ener, sagde Michal Oleszczyk – Polens vel nok mest anerkendt filmkritiker – da han lørdag besøgte København for at introducere en filmrække med den polske filmskaber Krzysztof Kieslowski i Cinemateket i København. Besøget var startskuddet til en festival med den polske filmskaber, der løber frem til september.

    LÆS MERE
    Dansk Film Institut: Kieslowski i Cinemateket

    Polske film i København

    Michal Oleszczyk introducerede først de fem kortfilm: Fra byen Lodz (1969), Refræn (1972), Mureren (1973), Hospitalet (1976) og Syv kvinder af forskellig alder (1978). Efter kortfilmene introducerede Michal Oleszczyk spillefilmen: Jeg – en filmamatør (1979).

    1970’erne i Polen

    Kieslowskis dokumentar kortfilm viser dagligdagen i Polen i kommunismens 1970’er på godt og ondt. Filmskaberens rå virkelighed og tunge humor, gør selv sort-hvide levende og opløftende.

    – Kieslowskis blev kun 54 år gammel, og døde for tyve år siden. Men han nåede at sætte et dybt præg på polsk film, og han har haft stor indflydelse på udviklingen af polsk film, sagde Michal Oleszczyk lørdag i København.

    – Da de kommunistiske myndigheder bad ham om at lave propaganda for dem i sine film, nægtede han, sagde Michal Oleszczyk.

    Succesfuld chef

    Michal Oleszczyk er en af Polens vigtigste filmfolk og mest eftertragtede anmelder af film internationalt. Han er uddannet i filmvidenskab i Krakow, og har arbejdet med filmfestivaler i flere år. For tre år siden blev han kunstnerisk leder af Polens største filmfestival, Gdynia Filmfestival, hvor han har revolutioneret måde at lave festivaler på og har lagt mere fokus på de spirende polske filmkunstnere.

    Gdynia Film Festival gennemføres i august lidt nord for Gdansk.

    Dansk-polsk samarbejde

    Det er Det Danske Filminstitut (Cinemateket) med Jesper Andersen i spidsen der står bag arrangementet sammen med Polens Ambassade og Adam Mickiewicz Institute i Warszawa, der svarer til Det Danske Kulturinstitut.

    LÆS MERE
    Dansk Film Institut: Kieslowski i Cinemateket