WARSZAWA: Den polske og danske jul har mange sammenfald, men der er også store forskelle i vores juletraditioner.
Juletiden er en særlig tid for mange, og med mange sammenfaldende og forskelle i juletraditioner i Polen og Danmark. Julen en tid der er øremærket til familie og venner, og til tid med frirum til refleksion og fordybelse. Mange polske advents- og jule traditioner har deres rødder i den katolske tro, andre stammer fra den hedenske tid. Men uanset oprindelsen står de polakkernes hjerter nær. Allerede i begyndelsen af november blev gader og stræder i mange polske byer pyntet med guirlander og lyskæder.
Jule- og krybbespil
Med advent og jul er der forbundet mange traditioner. Jule krybbespil er en af dem, en forestilling om Jesusbarnets fødsel. Blandt figurerne er Jesusbarnet, Jomfru Maria, Josef, de tre konger, kong Herodes, hyrderne og dyrene. Jule krybbespillet er meget populært blandt yngre børn i grundskolerne, og de opfører gerne skuespillet for deres kammerater og familier.
Krakows Historiske Museum organiserer hvert år en storslået konkurrence på Markpladsen i Krakow: første torsdag i december begynder en traditionsrig julekrybbe konkurrence. Krakows Julekrybbe er en særlig art for julekrybber og skal i sin form minde om Krakows gamle arkitektur. Konkurrencen afsluttes om søndagen i Krzysztofor Paladset. Julekrybberne bliver derefter udstillet i Krakows Historiske Museum. Nogle arbejdspladser og skoler holder juleaften-komsammen.
Juletraditioner og dansk polsk juletræ
Juletræet kan man finde i mange polske hjem. Det står i stuen pyntet kort før jul med glaskugler, guirlander, lyskæder og en stjerne på toppen. Under træet lægger man juleaften gaverne.
Det vigtigste julemåltid er julemiddagen den 24. december. Traditionen tro sætter familierne sig til bords når den første stjerne lyser op på himlen. Stjernen symboliserer Betlehem-stjernen der viste de tre konger vejen til Jesusbarnet.
Julebordet bliver dækket med en hvid dug. Under dugen lægger man lidt hø som minde om Jesusbarnet der lå på høet i krybben. Der er altid en ekstra kuvert til en uventet gæst, for dén aften må ingen være alene. Hvis der er nogen der banker på døren, skal man invitere ham/hende indenfor til et fælles måltid.
En smuk juleaftenstradition er delingen af oblaten. Fra midten af november og i december måned kommer frivillige kirkemedhjælpere med oblaten til hjemmene. Oblaten er et symbol på tilgivelse og forsoning, på venskab og kærlighed. Men oblaten er også et symbol på brødet, det daglige brød, som ingen bør mangle.
En kort bøn
Værten/værtinden fremsiger en kort bøn, altid Fader Vor, eventuelt læser op fra Juleevangeliet og uddeler oblaten blandt tilstedeværende, så enhver får et stykke. Med oblaten i sin venstre hånd tager man med højre hånd et lillebitte stykke af sidemandens oblat og udtaler en personlig lykønskning. Sådan fortsætter man indtil alle har delt brødet med hinanden. Når delingen af oblaten er afsluttet, sætter man sig til bords og begynder måltidet.
Den traditionelle mad man spiser juleaften er tilberedt uden kød. Før i tiden var juleaftensdag en fastedag, og det første rigtige måltid var aftensmåltidet. I 1983 blev den regel afskaffet, men de katolske biskopper opfordrede i et hyrdebrev fra 2003 til at spise lette retter uden kød.
12-retters menu i Polen
Juleaftensmenuen og antal retter kan variere, afhængigt af regionen, familien eller andre juletraditioner. De mest populære er 12 retter til minde om Jesu 12 disciple. Ikke alle tilbereder dog 12 retter, men der er nogle bestemte retter der bør være på bordet. De mest typiske er stegt karpe, karpe i gelé, klar rødbedesuppe med uszka, dvs. bitte små firkantede lag af dej som foldes om svampefyld, svampesuppe med hjemmelavede nudler, kutia, dvs. en ret med hvede, honning, birkes, mandler, nødder og rosiner (fra det østpolske køkken), hjemmelavede nudler med birkes, honning, mandler og rosiner, pierogi, dvs. små runde lag af dej som foldes om kartoffel-, surkål- og svampefyld, kogt surkål med gule ærter, kogt surkål med svampe, varm drik lavet af tørrede frugter (æbler, pærer, svesker), til dessert birkeskage, honningkage. Man kan også godt få et glas vin eller to.
Overtro og vigtig juleaften
Til juleaftensdagen og måltidet er der knyttet megen overtro i Polen. Hvis man kommer op at skændes juleaftensdag, vil man skændes hele næste år. Man bør smage på alle retter der står på bordet for ikke at mangle noget mad hele næste år. Man siger at juleaftensnat taler dyrene med menneskestemmer. Bare for at nævne nogle få af dem.
Efter måltidet er der tid til at dele gaver ud. Familierne med små børn besøger tit Sankt Nikolaus. Som regel er det far eller bedstefar klædt ud i lang rød bispekappe, rød bispehue og langt hvidt fuldskæg der kommer med en sæk fyldt med julegaver. I nogle familier er det kun børnene der får gaver, men her er de polske og danske juletraditioner sammenfaldende.
Nogle synger selv, men mange lytter til de smukke polske julesalmer. De ældste julesalmer stammer fra middelalderen, andre fra senere tid, fra folketraditionen eller nonneklostrene. De fleste julesalmers forfattere er anonyme. Der er dog nogle julesalmer skrevet af kendte polske digtere, f.eks. Franciszek Karpinski (“Bog sie rodzi”), Teofil Lenartowicz (“Mizerna, cicha”) eller Piotr Skarga (”W zlobie lezy”). Den smukke og rørende julesalme ”Lulajze, Jezuniu” har Frédéric Chopin udødeliggjort i sin Scherzo h-mol.
Juleaften på tv
Den 24. december om aftenen holder Polens Primas – overhovedet for den katolske kirke i Polen – en jule tale med lykønskninger på tv. Efter jule aftensmåltidet går rigtig mange polakker i kirke til midnatsmessen. Kirkerne er smukt pyntet med juletræer og stearinlys. I kirkerne er det en juletradition at opstille julekrybber med Jesusbarnet, Maria, Josef, hyrderne og dyrene.
Juledagene
Første og anden juledag er til hyggeligt samvær med familie og venner. På menuen er både kolde og varme retter: sildesalater, sild i forskellige former for lage som fx olie, sur fløde eller eddike, pølse- og skinketallerken, bigos, dvs. kogt surkål med kød i terninger og svampe, hvid pølse, grøntsagssalat; til dessert birkeskage, honningkage. Man drikker også vodka og vin.
Efter jul
Efter julen og alle juletraditioner fra den 27. december og frem til den 6. januar, går de katolske præster på husbesøg hos menighedsmedlemmerne. Under besøgene fremsiger man sammen en bøn og snakker om familien, og børnene skal som regel fortælle om deres religionsundervisning. Besøget giver mulighed for at man lære hinanden bedre at kende, for der ellers er ikke en tradition for at mødes med præsterne uden for kirketiden. Præsten velsigner familien og boligen med vievandet. I mange hjem skriver præsten med hvidt kridt ”K+B+M” (Kasper, Melchior og Balthasar) på indersiden af hoveddøren sammen med det årstal hvor han var på besøg. En særlig juletradition i Polen.
Nytårsaften med forbud
Nytårsaftensdag, eller Sylwester, har man travl med forberedelserne til aftenens fester. Der er mange muligheder for at holde nytårsaftensfesten på: i private hjem med venner eller familien, på nytårsballer på restauranter eller hoteller. I de seneste år er festerne med live musik på byens rådhus- eller markpladser blevet meget populære, og de tiltrækker især unge mennesker. Operaer eller filharmonier i storbyerne har i deres repertoire også særlige nytårsaftenskoncerter med baller. Men i år er det anderledes. Corona-pandemien betyder, at der er udgangsforbud nytårsaften fra klokken 19.00, og frem til den 1. januar klokken 6.00.
Nytårsaftensmenuen er meget varieret med både kolde og varme retter: f.eks. grøntsagssalat, pølse- og skinketallerken, sild, sildesalat, varme kød- eller fiskeretter, supper, chokolade, kager, is. Man drikker vodka, vin, øl eller hvad man ellers har lyst til.
Klokken 24 byder man det nye år velkommen med et glas champagne og fyrværkeri. Festen slutter lang ud på natten. Den 31. december om aftenen holder Polens præsident en nytårstale med lykønskninger på tv.
Den 1. januar er der tid til at slappe af og sove længe efter de vilde fester.
Hellig Tre Konger
Den 6. januar slutter juletiden og de mange juletraditioner. Dagen markerer de tre kongers besøg i Betlehem hos den nyfødte Jesus. Kasper, Melchior og Balthasar kom fra Østerland med kostbare gaver: myrra, guld og røgelse. Hellig Tre Konger er en helligdag.
Redaktionen ønsker alle en god jul – uanset om den finder sted under polske eller danske juletraditioner.
