Polske topfolk udebliver når præsident tages i ed

lechwalesadonaldtuskjarekwalesagdansk752018polennu

WARSZAWA: To tidligere statsministre, to tidligere polske præsidenter og en lang række topfolk, vil ikke være med når Andrzej Duda tages i ed som præsident på torsdag.


Mandag ventes valgresultatet af præsidentvalget at blive godkendt, og torsdag den 6. august skal Andrzej Duda tages i ed for anden gang, som Polens præsident. Men stik mod sædvane, bliver det ikke et forenet Polen der samles om den genvalgte præsident.

Donald Tusk, tidligere statsminister og EU-præsident har meddelt at han er på ferie, og at han i øvrigt ikke vil være med til at legitimere valget. Den tidligere præsident Lech Walesa siger direkte, at han under ingen omstændigheder kan overvære at en præsident, der gentagne gange har brudt Polens forfatningen, nu skal sværge ed på samme forfatning. Walesa raser også over, at oppositionsledere deltagere i ceremonien.

Flere afbud på vej

Et fremtrædende medlem af Europa-Parlamentet for oppositionspartiet Borgernes Platform, Rose Thun, vil heller ikke deltage. Hun har samme opfattelse som Lech Walesa, men er derudover blevet vred over at man har stavet hendes navn forkert på invitationen.

Siden Lech Walesa, der er Polens eneste Nobel Fredsprismodtager (1983), meddelte at han ville boykotte indsættelsen, har en lang række fremtrædende polakker også meldt fra. Det gælder blandt andet tidligere præsident og formand for Sejmen, Bronislaw Komorowski – den tidligere udenrigsminister og formand for Sejmen Radek Sikorski, der var kandidat til NATO-generalsekretær posten, da den gik til Anders Fogh Rasmussen.

Andrzej Duda bliver efter planen taget i ed for anden gang som Polens præsident, torsdag den 6. august.

Har du lyst til at læse mere? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.