WARSZAWA: Polens præsident Andrzej Duda sagde på Pilsudski-pladsen ved Den Ukendte Soldats grav på nationaldag, at friheden ikke er en selvfølge.
Det er Polens nationaldag. I 1918 fik Polen og polakkerne atter sin frihed, efter i 123 år at have været udslettet på verdenskortet – delt mellem Rusland, Østrig og Preussen. Men den 11. november 1918 kom en sygdomsramt Jozef Pilsudski til Warszawa, og udråbte den nye nation: Polen. Det siger man i al fald, men den berømte polak kom allerede en dag før.
Tvivl om ankomst på nationaldag
Altså den 10. november, siger doktor Sebastian Adamkiewicz, fra Museum of Independence Traditions i Lodz til det frie medie onet.pl.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Pilsudski blev heller ikke modtaget af et stort jublende menneskehav, men blev budt velkommen til byen af en lille eksklusiv skare. Den var ledet af Adam Koc, der var chef for en polsk militær organisation. Den store general Pilsudski var nemlig hårdt ramt af den spanske syg, og styrede Polen fra sygesengen de første dag, siger Adamkiewocz ti onet.pl.
Tiden corona var spansk
I perioden fra 1918 til 1920 var en halv milliard mennesker smittet med den spanske syge, datiden corona-pandemi. Dødstallet anslås i dag til at være mellem 50 og 100 millioner mennesker i perioden. Det var derfor heller ikke uden grund, at et af de første polske dekreter, var et krav om vaccination af alle polakker.
Dagen markeres over hele Polen, og i Warszawa har den store Uafhængighedsmarch været gennemført. Selv om 27 personer er tilbageholdt, så melder politiet om en af de mest rolige marcher i mange år. Der var dog sammenstød mellem nationalister, og med demonstranter som krævede ukrainere ud af Polen.
(Artiklen fortsætter under filmen)
Watch this video on YouTube
Præsident takker polakker
Præsident Andrzej Duda sagde på den vigtige nationaldag, som altid markeres den 11. november, at uafhængighed og frihed ikke må tages for givet. Og det kan polakkerne tale med om. Da Polen fik sin frihed for 104 år siden, blev landet atter besat fra 1939 og frem til 1989, under skiftende overmagt fra Moskva og Berlin/Bonn.
Duda brugte også dagen til at takke sine landsmænd for den gæstfrihed og støtte, der er givet til Ukraine og ukrainere efter den russiske invasion den 24. februar.
– Jeg takker alle, der har hjulpet vores ukrainske naboer… Dem, der tog imod flygtninge fra Ukraine i deres eget hjem. Uden at spørge, hvem de er, uden at spørge, om de er rige eller fattige, sagde Andrzej Duda.
– Ved at støtte ukrainere hjælper den polske befolkning også med til at forsvare Polens egen uafhængighed.
– Jeg takker mine landsmænd for dette – I har vist stor klasse – sådanne handlinger hjælper med at forsvare Polens uafhængighed, og det hjælper med at forsvare vores frihed og friheden i vores del af Europa.
– Jeg er sikker på, at Polen vil overvinde den nuværende vanskelige situation, sagde præsidenten i anledning af den polske nationaldag. Polen genvandt sin uafhængighed den 11. november 1918, dagen efter afslutningen af Første Verdenskrigs. Polen blev en nation igen, efter 123 års deling.
#NaŻywo | Uroczysta odprawa wart przed Grobem Nieznanego Żołnierza w Narodowe Święto Niepodległości(Sygnał udostępniony przez TVP) https://t.co/B54SO6eV5R
— Kancelaria Prezydenta (@prezydentpl) November 11, 2022