Præsidenten bisættes i Krakow på søndag

    Polens nu afdøde præsident og hans frue skal bisættes i Kongeslottet, hvor polakker har tændt lys siden lørdagens tragedie. Foto: Martin Bager, polennu.dk.

    LÆS  Wisla Krakow blev polske mestre i fodbold

    WARSZAWA: Lech Kaczynskis datter Marta, og tvillingebror Jaroslaw har anmodet om, at Polens afdøde præsident og præsidentfruen Maria, begraves ved Wavel Slottet i Krakow.

    LÆS  Roman Polanski vil indspille ny film i Krakow

    Selv om det endnu ikke er bekræftet fra officielle kilder i Polen, så vil den afdøde præsident Lech Kaczynski og førstedamen Maria Kaczynska blive bisat i Wawel-katedralen i Krakow, skriver flere polske medier.

    LÆS  Roman Polanski vil indspille ny film i Krakow

    Wawel Slottet er også begravelsesplads for polske konger, nationale helte, generaler, revolutionære, herunder Jan III Sobieski, Tadeusz Kosciuszko, de nationale digtere: Adam Mickiewicz, Juliusz Slowacki og Cyprian Kamil Norwid og Jozef Pilsudski, der var grundlægger af Polens anden republik.

    Ved general Sikorski

    Det menes, at parret skal finde endelig hvile ved siden af Polens eksil-premierminister under Anden Verdenskrig, general Wladyslaw Sikorski, der fik afbrudt de diplomatiske forbindelser til Stalin og Moskva, da han krævede at det internationale Røde Kors skulle undersøge Katyn-massakren.

    LÆS  Krakow er verdens billigste by at købe øl i

    Stalin stod bag, men gav Hitler skylden for at have udført de mere end 22.000 henrettelser.

    Deler skæbne

    LÆS  Franz Ferdinand på rock-festival i Krakow til sommer

    Den polske eksilleder, general Sikorski, døde under mystiske omstændigheder ved en flyulykke den 4. juli 1943 på Gibraltar, få måneder efter kravet om en undersøgelse af Katyn.

    Ceremoni i Warszawa

    Lørdag vil der blive afholdt en mindeceremoni på Pilsudski-pladsen i Warszawa for de 96 højtstående polakker, der omkom i lørdags.