Protester mod ambassader i Warszawa og København

Yildiz Akdogan Ukraine Rusland
Der er flere milliarder på vej til Ukraine. Det meddelte finansminister Nicolaj Wammen på et pressemøde tirsdag. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Store protester mod Putins missilangreb i Ukraine mod civile foran russiske ambassader i Danmark og Polen.


Ruslands angreb på Ukraine med raketter, hvor flere byer blev ramt, har udløst vrede og protester i foran de russiske ambassader i Polen og Danmark. Hundredvis af demonstranter var samlet foran den russiske ambassade i Warszawa tirsdag aften. Demonstranterne havde flag fra Ukraine, Polen, EU og Hviderusland med i protesten. Bannere var forsynet med tekster som: Rusland er en terrorstat – Putin er en terrorist.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Yildiz Akdogan Ukraine ambassadør
Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, var den første taler foran Ruslands ambassade i København. Også i Warszawa var der protester mod Putins missilangreb på Ukraine. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

Ud med Putin

I Warszawa begyndte protester foran den russiske ambassade klokken 18.00, hvor der var vrede tilråb som: “Ud med Putin!” – “Terrorist!” – “Væk med fascismen!”, og “Slava Ukraini!”, skriver den uafhængige tvstation Polsat.

– Treogfirs missiler blev affyret fra Rusland i morges! Fyrre missiler er faldet ned over hovederne på indbyggerne i byerne, skrev arrangørerne bag protesterne; Euromaidan-Warszawa og All-Poland Women’s Strike (Ogólnopolski Strajk Kobiet).

Arrangørerne i Warszawa krævede tirsdag aften, at Polen trækker alle sine diplomater ud af Rusland.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kvinderådets formand Yildiz Akdogan, der stiller op til Folketinget for Socialdemokratiet, sagde tirsdag aften: I dag er vi alle ukrainere. Foto: Jens Mørch.

Optog og protester i København

I København havde ukrainske foreninger i Danmark kaldt til demonstration på Rådhuspladsen klokken 17.00, hvor flere hundrede marcherede gennem byen, og ud til Ruslands ambassade på Østerbro. Her var stemningen ikke mildere overfor Putin, efter raketangrebene end den var i Warszawa. Der var taler af blandt andre den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, formanden for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken og formanden for Kvinderådet, Yildiz Akdogan.

Yildiz Akdogan: I dag er vi alle ukrainere

Formanden for Kvinderådet i Danmark afsluttede dagens tale række. Det tidligere medlem af Folketinget, Yildiz Akdogan, sagde foran den russiske ambassade i København:

– Vi har sovet i timen. I mange timer. Vladimir Putin er en skurk. Ingen kan længere være i tvivl om Putins hensigter og kynisme.

– De seneste missilangreb mod flere ukrainske byer, er helt skruppelløst og vanvittigt. Og så kalder Putin endda målene for ”militære anlæg” og ”vigtig infrastruktur”? – Det var et direkte angreb på uskyldige civile, mænd, kvinder – og børn. Vi ved at mindst 10 er døde, og mindst 100 er kvæstet. Der tælles stadig, og de reelle tal er uden tvivl langt højere. Det var et ondt angreb – der alene havde til formål at skabe død og ødelæggelse, og for at knække det ukrainske folk – MEN lige dér havde terrorleder Vladimir Putin forregnet sig. For det skete ikke. Tværtimod.

– Det var bevægende at se ukrainere i sikkerhed i Kievs metro for Putins missiler, der udnyttede deres ufrivillige og påtvungne fællesskab til fællessang. Og det er ikke kun i Kievs metro mennesker har fundet sammen. Det har vi også her i aften.

– For i dag står vi alle sammen mod hans ondskaben, mod hans terror-regime mod hans løgn og latin. I dag er vi ALLE ukrainere, sagde Yildiz Akdogan, formand for Kvinderådet og kandidat til Folketinget for liste A.

Kvinderådets formand Yildiz Akdogan, der stiller op til Folketinget for Socialdemokratiet, sagde tirsdag aften: I dag er vi alle ukrainere.

Flere nyheder fra Polen på dansk?

Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00.