Putin er uønsket af oppositionen i Polen

    Putin_kommer_til_Polen

    Står det til den polske opposition, så får Ruslands præsident Vladimir Putin ikke lov til at deltage i markeringen af befrielsen af den tyske udryddelseslejr Auschwitz. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Når 70-året for Auschwitz’s befrielse markeres, skal det være uden Putins deltagelse, mener oppositionen i Polen.


    Polen vil invitere Putin og andre statsledere til Auschwitz, i anledningen af 70 årsdagen for befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr, der ligger i det nuværende Polen.

    Stalin og Hitler

    – Vladimir Putin fører en udenrigspolitik der er inspireret af Stalin og Hitler, siger medlem af Sejmen for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) Zbigniew Girzynski til Polsk Radio.

    – Så længe Rusland fortsætter med at plyndre vore nabolandene så bør Putin være persona non grata (uønsket, red.) i ethvert vestligt land, siger Zbigniew Girzynski.

    Bliver inviteret

    Grzegorz Schetyna, der er formand for Udenrigsudvalget i parlamentet siger, at lederne fra USA, Israel og Rusland vil blive inviteret med til ceremonien i det sydlige Polen.

    – Det er svært at forestille sig, at den nuværende situation i Ukraine vil kunne torpedere ceremonien, og det bør den heller ikke. Denne begivenhed er globalt, og en del af verdenshistorien, siger Schetyna, der er medlem af regeringspartiet Borgernes Platform (PO).

    Putin og Obama

    Putin skal efter planen mødes med Barack Obama og andre vestlige ledere for første gang siden krisen i Ukraine, når han den 6. juni skal deltage i en ceremoni i Normandiet, der også er en del af markeringen af Anden Verdenskrig.