WARSZAWA: Myndighederne rejser nye anklager mod Lech Walesa i sagen om hans påståede samarbejde med kommunistiske myndigheder.
Anklagemyndigheden, der fortsat styres af det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), har rejst nye anklager mod Lech Walesa i en gammel sag. Anklagemyndigheden beskylder nu Lech Walesa for at have afgivet falsk forklaring overfor IPN – Institut for Nationalerindring – som er kendt for at være et værktøj for Kaczynski-regeringen. Instituttet har afhørt Lech Walesa om hans samarbejde med myndighederne i 1970’erne. På den baggrund har de nu rejst nye anklager mod Lech Walesa.
De nye anklager mod Lech Walesa
IPN beskylder Lech Walesa for at have fortalt, at han ikke underskrev dokumenter om samarbejde og modtagelse af penge. IPN mener at have dokumenter med hans underskrift, selv om de tidligere er bekræftet som værende forfalsket. Sagen er også kendt under Lech Walesas kodenavn i den gamle arkiver; som ”Bolek”.
– Luk det institut, anbefaler Lech Walesa efter de nye anklager.
I den samme sag, blev Lech Walesa for nylig ved Menneskerettighedsdomstolen tildelt en erstatning på 30.000 euro, som den polske stat blev dømt til at betale. Lech Walesa blev tidligere ved retten frikendt for beskyldningerne om samarbejde med kommunisterne, men da Kaczynski regeringen kom til magten, besluttede man at genoptage sagen i et ulovligt sammensat domstolsråd. Til trods for, at sagen var afgjort.
Lech Walesa nægter igen at have samarbejdet med kommunisterne og afviser at have modtaget penge.
– Jeg er idealist – ikke materialist, siger han i en kommentar til de nye anklager, som han kun har hovedrysten til overs for. – Jeg kan tåle hvad som helst for mit hjemlands skyld.
– Jeg er kun bange for Gud – og nogle gange også for min kone, siger Lech Walesa.
Den tidligere præsident siger også, at nu har IPN (Institut for National Erindring) og Jaroslaw Kaczynskis folk haft otte år til at finde smuds om ham. Og de har ikke fundet noget, for der er ikke noget at komme efter. Han siger også, at det er de samme folk der påstår at Donald Tusk har samarbejdet med Ruslands diktator til ugunst for Polen. Den netop nedlagte ”anti-Tusk-kommission” blev ledet af Sławomir Cenckiewic. Han har gennem flere år har arbejdet på IPN, og som er kendt som historiker med politisk baggrund. Han blev også belønnet, under den første Jaroslaw Kaczynski-regering (2006-2007).
Lech Walesa: Luk IPN
– Jeg tror at IPN bliver lukket før jeg kommer i retten. Det vil jeg i al fald foreslå Donald Tusk, når han bliver statsminister, hvis han ikke allerede har planlagt det.
– Hvis Sławomir Cenckiewic (afgået formand for anti-Tusk kommissionen, red.) og Jaroslaw Kaczynski har noget på Donald Tusk, så var det nok kommet frem for længst – de har haft otte års adgang til alle arkiverne, siger Lech Walesa.
En undersøgelse der blev gennemført i november viser, at 60 procent af polakkerne er enige med Lech Walesa i, at Institut for National Erindring IPN skal lukkes.
Lech Walesa har vundet sag mod Polen i Strasbourg https://t.co/I9pbemZ39V via @polennu.dk #Wałesa #Polen #spy @euidanmark
— polennu.dk (@polennu) November 23, 2023
Moje marzenie – odtajnić to co niejawne w tej sprawie!
Argumenty żadne. Ale nie jestem zdziwiony.
"Lex Tusk" uderza w wojskowych. Gen. Janusz Nosek tłumaczy głośny wątek 107 spotkań z FSB – Wiadomości https://t.co/JIzutB1PEr
— Sławomir Cenckiewicz (@Cenckiewicz) December 1, 2023