Regeringen vandt afstemning i parlamentet om skole-alder

    Regeringen_vadt_afstemning_i_Polens_parlament_om_skole-alder

    Regeringspartierne PO og PSL sidder i dag på 232 mandater, mens oppositionen har 228. Foto: Polens parlament.


    WARSZAWA: Lovforslag om at holde folkeafstemning om skole-alderen i Polen blev stemt ned i parlamentet. Partidisciplinen blev holdt i regeringspartierne.


    Oppositionens forslag om at holde en folkeafstemning om skole-alderen i Polen blev i går nedstemt i det polske parlament Sejmen. 232 medlemmer stemte imod lovforslaget, mens 222 stemte for. Ingen afholdt sig fra at stemme.

    Sejr for regeringen

    Resultatet var en sejr for statsminister Donald Tusk og hans regering. Det lykkedes regeringen at holde partidisciplinen trods tidligere trusler fra medlemmer af det lille regeringsparti PSL om at stemme for lovforslaget sammen med oppositionen.

    Kunne betyde valgudskrivelse

    Donald Tusk havde før afstemningen erklæret, at et brud på partidisciplinen i regeringspartiet PSL ville få ham til at overveje partiets regeringsduelighed og kunne betyde et nyvalg til parlamentet.

    Strid om skole-alder

    Regeringen vil sænke skole-alderen for de polske børn fra syv til seks år fra 2015. Regeringen har arbejdet på at få sænket skole-alderen siden 2009, og resultatet er i dag, at nogle børn begynder som seks-årige, mens andre begynder som syv-årige. Forældre-grupper har modsat sig reformen og har samlet næsten en million underskrifter for at få en folkeafstemning om spørgsmålet. Men gårsdagens afstemning i parlamentet er en folke-afstemning nu blokeret.