polakkerne_har_flest_udenlandske_venner_polen_polennu
WARSZAWA: Polens regeringsparti har næsten uændret opbakning i befolkningen ifølge en ny måling, sammenlignet med valgresultatet for to år siden.

Hvis der var valg i dag, vil Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) få opbakning fra 37 procent af polakkerne, hvilket er et halvt procentpoint lavere end valgresultatet for to år siden. Undersøgelsen er gennemført af Kantar og bestilt af Rzeczpospolita, og citeret af de statskontrollerede medier. Grundet et stort stemmespild og en valglov der favorisere de store partier, har regeringen flertal i parlamentet med de blot 37,5 procent tilslutning, der blev opnået ved valget i 2015.

Moderne Polen på vej ud?

Det største oppositionsparti er Borgernes Platform (PO), det tidligere regeringsparti, der i målingen får opbakning fra 22 procent af polakkerne. På tredjepladsen finder vi Kukiz’15 der får opbakning fra 6 procent af polakkerne. Et andet stort oppositionsparti Moderne Polen (Nowoczesna) der tidligere har stået stærkt i målingerne, er faldet tilbage og ligger lige nu på spærregrænsen på de 5 procent. Partiet har fået ny leder, og har været præget af intern splid.

Små partier mindre

Tre partier kommer ikke ind, ifølge målingen. Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD) får opbakning fra 4 procent, det Polske Bondeparti (PSL) får 2 procent, mens det venstreorienterede parti Razem kun får opbakning fra 1 procent af polakkerne.

Polske meningsmålinger er i høj grad præget af større udsving, end vi sædvanligvis er vant til i Danmark.