Rusland har ingen planer om at angribe Polen

Ruslands_vicepremiereminister_Sergei_Ivanov

Ruslands vicepremierminister Sergei Ivanov siger, at Rusland ingen planer har om at angribe Polen eller Tjekkiet. Foto: BBC.


Ruslands vicepremierminister, Sergei Ivanov, siger til BBC at Moskva ikke har nogen planer om at angribe Polen eller andre lande i regionen.


– Vi starter ikke en krig eller angriber nogen lande. I øjeblikket er Rusland ikke med i nogen krige. Hvis man ser på hvor mange krige USA og England kæmper, så er det en helt anden sag, fortalte den russiske vicepremierminister til BBC’s Panorama.
Han fortsatte: – Om få år er der en militærtrussel meget tæt ved vores grænser, men det betyder selvfølgelig ikke at vi har planer om at angribe Polen og Tjekkiet med atomvåben. Det er noget sludder, sagde Sergie Ivanov.
Han svarede på et spørgsmål, der henviste til at en russisk general havde udtalt at Warszawa og Prag var ’nye mål’ efter at landene tidligere på året havde indgået aftaler med USA om et nyt missil forsvarssystem.

Reaktionen kommer

Sergie Ivanov sagde samtidig, at der vil komme en reaktion på opstillingen af anti-missilsystemet. I weekenden oplyste Rusland at man vil forøge antallet af atomvåben ved at bygge sit eget anti-missilforsvar.

– Vi planlægger en produktion af nye krigsskibe, hovedsagligt avancerede atomdrevne ubåde og vi vil også udvikle et missil forsvarssystem, har den russiske præsident Dmitry Medvedev sagt til Polskie Radio.