Ruslands præsident, Vladimir Putin, der skønnes at have en personlig formue på 40 milliarder dollars, skruer nu igen op for de militære trusler overfor Europa. Ukraines sejr ved Melodi Grand Prix i weekenden har også skabt aggressioner i Moskva. Arkivfoto.
KØBENHAVN: Rusland truer igen lande i Europa med militære reaktioner – senest er russerne også gået i krig mod europæerne på den musikalske front.
– Man skal aldrig tvinge en rotte op i et hjørne, sagde den daværende KGB chef i Sankt Petersborg, Vladimir Putin, ifølge udsendelsen ”Putins mange ansigter” der blev sendt på DR2 søndag. Udsendelsen giver et indblik i magtspillet bag Putins vej fra ”arbejdsløs spion til moderne zar”. Af samme udsendelse fremgår det, at Ruslands præsident har en personlig formue på 40 milliarder dollars.
SE TV
DR2: Putins mange ansigter
Om det er den rotte-filosofi der ligger bag kriseramte Ruslands aktuelle og mangfoldige handlinger på den internationale scene er uvist, men sikkert er det at Putins Rusland truer alt og alle for tiden med gengældelse og militære muskler – og inden for flere områder. Formålet synes, at skabe ustabilitet i sammenholdet i EU og NATO, da ingen af de russiske initiativer tilsyneladende rumme særlige oprigtige fredsfremmende elementer.
Først Finland og Sverige
For en uge siden var det Sverige og Finland der blev truet, hvis de vil melde sig ind i NATO. En besked der kan få både finnerne og svenskerne til at fremskynde overvejelserne om et medlemskab af NATO-alliancen.
Så Polen og Rumænien
Fredag var den så gal igen. Den fysiske opstilling af et minimalt missilforsvarssystem der som planlagt og aftalt er blevet installeret i Polen og Rumænien i sidste uge, har fået Putin til at fremsætte nye trusler.
– Rusland vil justere på sine forsvarsudgifter, sådan at truslen fra det amerikanske missilskjold kan neutraliseres, siger Ruslands præsident Vladimir Putin ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
Missiler og forsvar
– Den seneste udvikling antyder, at situationen ikke ændrer sig til det bedre, sagde Putin efter et møde med sine officerer. Putin overser den kendsgerning, at det er efter polsk ønske – og efter den russiske oprustning – at Polen fik overtalt den daværende amerikanske præsident Georg W. Bush til at opbygge et stort missilforsvarssystem. Rusland kan i dag, ramme mål med missiler overalt i Polen fra deres baser i Hviderusland og Kaliningrad (russisk enklave ved Østersøen), der begge grænser op til Polen.
Kritik i Polen
Missilforsvaret har også udløst kritik i Polen. Oprindeligt havde Polen nemlig aftalt et langt større missilsystem med USA, men da Barack Obama blev amerikansk præsident, blev forsvarssystemet reduceret markant, netop for at imødekomme russerne. En venlig strategi overfor Moskva, som siden er blevet revideret efter flere brudte aftaler mellem Rusland og det internationale samfund, og efter russernes nedskydning af et hollandsk passagerfly over det østlige Ukraine. Men Putin bruger implementeringen af missilforsvaret som baggrund for yderligere militær optrapning mod EU og NATO grænserne.
Aktiviteter i Østersøen
Ruslands opmarch af tropper langs grænserne i Central- og Østeuropa, og de øgede militære operationer i Østersøen, har fået NATO til at sende flere styrker til alliancens østlige grænser. Fornylig blev det besluttet at sende 4.000 soldater til området, og flere krigsskibe befinder sig nu i Østersøen. Men situationen er kritisk, og ændres dag for dag, oplyser NATO kilder.
Og resten af verden
Men her hører den russiske kritik af verden uden for Rusland ikke op. Ved weekendens Melodi Grand Prix vandt den ukrainske sang foran den russiske, og Rusland har efter ”nederlaget” (en 3. plads, red.) udtalt skarp kritik og kaldt udfaldet for politisk aftalt spil. Ikke mindst fordi den ukrainske sang 1944 – har stærke tråde op til Ruslands annektering af Krim – og krigshandlingerne i det østlige Ukraine i 2014. En kendsgerning som sangerinde da heller ikke forsøger at skjule på nogen måder.
Doping er anti-russisk
I samme udfald mod Melodi Grand Prix afgørelsen, betegnede højtstående embedsmænd i Rusland også afsløringen af russiske sportsfolks brug af doping, for grundløse beskyldninger og en del af en iscenesat vestlig anti-russisk kampagne.
Danmark tabte – heldigvis
Selv om det var trist for det danske ishockeylandshold at de tabte til Rusland med 10 – 1 ved VM i Moskva før pinse, så skal de succesfulde danskere og de danske diplomater og politikere måske være glade for det resultat.
NATO topmøde i Polen
Polens ledelse har med den russiske aktivitet og trusler, fået ny næring til ønsket om at der etableres permanente NATO-baser langs den østlige grænse – i blandt andet Polen. Foreløbig er der kommet flere mobile militære enheder med soldater fra flere lande til NATO’s østlige flanke, ligesom Tyskland, Danmark og Polen har en fælles base i Szczecin i det vestlige Polen.
NATO baser
Der er NATO topmøde i Warszawa i juli, og ønsket om permanente NATO baser langs den østlige grænse, som for bare et halvt år siden var utænkeligt, er med de nye russiske trusler uden tvivl rykket flere skridt nærmere en realistisk mulighed.