Russere og tyskere ikke glemt for Anden Verdenskrig

    Polsk dreng i en ruindynge efter de første tyske luftangreb i Warszawa i september 1939. Foto: Museum II Wojny Swiatovej.


    WARSZAWA: Et flertal af polakkerne mener, at Anden Verdenskrig fortsat påvirker deres holdning til tyskere og russere.


    64 procent af polakkerne har den opfattelse, at Anden Verdenskrig fortsat har en negativ indflydelse på deres forhold til tyskere.

    Næsten lige så mange – 60 procent – siger, at krigen påvirker forholdet mellem polakker og russere i negativ retning.

    Polen vandt krigen

    Tallene stammer fra en undersøgelse, som analyseinstittutet Pentor har gennemført for det kommende museum om Anden Verdenskrig, der bygges i Gdansk.

    Samme undersøgelse viser, at omkring 60 procent af polakkerne helt eller i nogen grad anser Polen, som en af krigens sejrherrer.

    80 procent mener, det var berettiget, at tyskerne i den vestlige del af det nuværende Polen blev fordrevet efter krigen.

    Krigsmuseum klar i 2014

    I forbindelse med højtidlighederne, der markerede 70 års dagen for krigens udbrud, var premierminister Donald Tusk på rundtur i Gdansk, og underskrev ved den lejlighed stiftelsesdokumentet for det planlagte museum.

    Efter planen åbner det nye museum i 2014.