ruslands_ambassade_polen_warszawa_polennu
WARSZAWA: En russisk diplomat, der har udført spionage til fordel for Rusland, er blevet udvist af Polen.

En ansat på den russiske ambassade i Warszawa er blevet udvist af Polen. Det sker i kølvandet af den spionagesag der blev afsløret i oktober, hvor to polakker blev anholdt – mistænkt for spionage til fordel for Rusland.

Dække som diplomat

Den russiske diplomat har været under konstant overvågning siden, siger en talsmand for Forsvarsministeriet til dagbladet Rzeczpospolita. Den russiske spion havde status som diplomat, men arbejdede i virkeligheden for den russiske specialenhed GRU.

Polsk oberst anholdt

I midten af oktober blev den højtstående polske officer i Forsvarsministeriet, Zbigniew J., anholdt sammen med en polsk-russisk advokat. Den polske oberst var vicedirektør for uddannelse og PR i Forsvarsministeriet. Den nu afgåede oberst kontakter blev omhyggeligt gennem gået.

Møder under ceremonier

Oberst Zbigniew J mødte personale fra den russiske ambassade under ceremonier de havde organiseret på Røde Hærs kirkegårde i Warszawa.

En militær domstol i Warszawa har godkendt varetægtsfængsling af obersten, men hans advokat forsøger at få ham løsladt.