Russiske fans vil marchere gennem gaderne i Warszawa

    Russiske_fodboldfans_vil_marchere_gennem_Warszawa_til_EM_2012_i_fodbold_polennu_dk_Polen

    30.000 russiske fans vil gerne lave en march gennem Warszawas gader 12. juni, når russerne møder Polen under EM 2012 i fodbold. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Flere tusinde russiske fodbold-fans vil marchere gennem Warszawas gader den 12. juni til EM 2012 fodbold. Polsk politi er i dialog med de russiske fans.


    En repræsentant for de russiske fodbold-fans, der skal til Polen i forbindelse med EM 2012 i fodbold, siger, at marcher er en tradition før en international kamp for de russiske fans, og især den 12. juni, da det samtidig er national helligdag i Rusland.

    Altid før fodboldkampe

    – Marchen er hel normal med trommer og russiske nationalsange, siger Ivan Kuznetsov, der er talsmand for de russiske fans, til det polske dagblad, Super Express.

    Sport og politik

    – Vi vil også gerne arrangerer en march før kampen mellem Rusland og Grækenland den 16. juni, tilføjer Kuznetsov. Han understregede samtidigt, at der ikke er politiske undertoner i marchen, men kun fodbold-hensyn.

    – Sport og politik bør ikke blandes, sagde han.

    Spiller i Warszawa

    Polen er i EM 2012 slutrundens gruppe A sammen med Rusland, Grækenland og Tjekkiet, der skal spille de fleste kampe på Polens nye nationale stadion i Warszawa, på den anden side af Wisla, i forhold til Warszawas gamle bydel.

    Politiet i dialog

    Warszawa Politi er informeret om de russiske fans ønsker, om at marchere gennem byen før kampene.

    – I de kommende dage mødes vi med repræsentanter for de russiske fans. Vi ønsker begge parter, at lave en rute hvor de russiske fans kan marchere, siger politiets talsmand Maciej Karczyński.

    30.000 fans

    Det anslås, at omkring 30.000 russiske fans vil komme til den polske hovedstad i forbindelse med EM 2012 i fodbold.

    Smolensk og Rusland

    Det russiske landshold skal bo i centrum af Warszawa på det mondæne Hotel Bristol i løbet af turneringen.

    Politiet i Warszawa frygter, at en demonstration den 10. juni, til minde om de omkomne ved flyulykken den 10. april 2010, tiltrækker voldelige polske anti-russiske nationalister, og det mondæne hotel, hvor russerne skal bo, ligger meget tæt på Præsidentpaladset, hvor Kaczynski tilhængere utrætteligt kræver en ny uvildig undersøgelse, af Smolensk ulykken. Politiet har adskillige gange måtte dæmpe gemytterne, foran præsidentens palads.

    Russernes skyld

    Kaczynski og Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), mener, at det var russerne der var skyld i ulykken i Smolensk, Rusland, der dræbte 96 højtstående polakker.