SAS har aflyst alle flyruter til Polen – undtagen Gdansk

SAS Gdansk
Lech Walesa Airport Gdansk vil fra oktober tage imod endnu flere fly fra København. Tre selskaber flyver direkte til Østersøbyen – det er SAS, Wizz Air og Ryanair. Arkivfoto.

STOCKHOLM: SAS har frem til slutningen af marts lukket flyruterne til Krakow, Poznan, Warszawa og Wroclaw. Kun ruterne til Gdansk flyves i øjeblikket.

LÆS  Fly mellem Billund og Warszawa igen fra marts

SAS – Scandinavian Airlines – det nationale dansk-svensk flyselskab – har lukket ned for alle flyruter til Polen – med undtagelse af forbindelserne til Lech Walesa Airport i Gdansk. I øjeblikket er der til gengæld daglige afgange til Gdansk fra både Aarhus, Aalborg og Københavns lufthavne.

SAS skifter direktør

Mandag kom meddelelsen om, at den øverste koncernchef i SAS, svenskeren Rickard Gustafson, der har været på posten i ti år, træder tilbage efter eget ønske. Men det er Danmarks nye corona-restriktioner og anbefalingerne om ikke at rejse ud i verden, der har fået selskabet til at skære drastisk i antallet af ruter.

LÆS  Polsk-dansk musikfestival med jazz i København

Fra 44 til 22 ruter

Ifølge specialmediet Check-In, havde SAS 44 ruter fra Danmark mellem jul og nytår, mens det nu kun er 22. Det har også ramt ruterne til Polen.

LÆS  Fly mellem Billund og Warszawa igen fra marts

– De nye begrænsninger betyder naturligvis en yderligere reduktion i efterspørgslen efter rejser til og fra Danmark, siger pressechef Alexandra Lindgren Kaoukji til Check-In.

– Vi håber nu, at de tiltag, der er truffet for at stoppe spredningen, sammen med introduktionen af vacciner vil sætte os i stand til snart at se lyset for enden af tunnelen og vende tilbage til normalitet hurtigst muligt, siger hun til Check-In.

Flere fly i marts-april

Selv om selskabet aktuelt kun flyver til Gdansk, så er ruterne til Krakow, Poznan, Warszawa og Wroclaw, planlagt til at blive genoptaget i slutningen af marts og begyndelsen af april, når sommer flyplan træder i kraft. Det fremgår af selskabets hjemmeside.

LÆS  Danmark og Polen vil støtte Ukraine her og nu

EKSTERNT LINK: SAS fly

SAS Gdansk Danmark
SAS har lukket ned for alle flyruter til Polen fra Danmark. Undtagen til Lech Walesa Airport i Gdansk. Og der flyves til og fra København, Aarhus og Aalborg lufthavne. Arkivfoto.
SAS Gdansk Polen
Aarhus Lufthavn. Herfra kan man flyve med SAS til Gdansk i Polen.

polennu.dk er et uafhængigt dansk medie, der siden 2008 har leveret gratis daglige nyheder om Polen. Støt polennu.dk med f.eks. DKK 200,00 – DKK 500,00 – eller DKK 1.000,00