

WARSZAWA: Polens største indsamling – Det Store Juleorkester WOSP – samler ind for 31. gang. På søndag er det finaledag – også i Danmark.
På søndag den 29. januar – er det finaledag for Polens største indsamling – Det Store Juleorkester (WOSP). Siden 1991 har den uafhængige indsamling givet penge til gode formål, især til børn og syge, ligesom de frivillige hvert år belønnes med en musikfestival.
Polens største indsamling i Danmark
Den danske del af Polens største frivillige indsamling slår dørene op på søndag i Hundige Boldklubs hal fra klokken 10.00 til 18.00. Her vil der være auktioner, musik, boder med polske specialiteter, mulighed for at få fod- eller kropspleje, se boksning, lære førstehjælp og meget andet.
– Der tales både dansk, engelsk og polsk, lover Regina Leszkowicz, der er en af de aktive bag indsamlingen i Danmark, til polennu.dk.
Facebook link til event i Danmark
Tilsvarende arrangementer finder søndag sted over hele Polen – ja faktisk over hele verden. Det Store Juleorkester samler ind i cirka 100 lande over hele verden; blandt andet i England, Holland, Irland, USA, Canada, Spanien, Australien, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemburg, Østrig, Slovenien, Kroatien, Schweiz, Rusland, Mexico, Thailand, Indonesien, Tanzania, Japan, Kina, Singapore, Ungarn, Cypern og Island.
Manden bag indsamlingen
Det er stadig initiativtageren Jerzy Owsiak der står bag indsamlingen. Siden begyndelsen har WOSP – alene til hospitalsudstyr – kunnet give udstyr lange over en milliard zloty væk. De indsamlede penge gives til børn, hospitaler og andre gode sociale formål.
LINK: Det Store Juleorkester (WOSP)
Politik i alt for tiden
Det er forbudt de statslige organisationer og statsejede virksomheder i Polen, at bidrage med noget som helst til landets største og ældste frivillige indsamling. Det er en politik regeringen har indført efter 2015. Den polske præsident Andrzej Duda og hans hustru, har dog alligevel deltaget.
Tragisk indsamling i 2019
Det var ved WOSP-åbningen i Gdansk 2019, at borgmester Pawel Adamowicz blev overfaldet og stukket flere gange med en stor kniv. Den populære borgmester blev erklæret død dagen efter. Adamowicz var en flittig støtter af indsamlingen, og hvert år kunne man møde den store borgmester med raslebøssen for de svageste, på gader, shopping center og stræder i Gdansk.





Vi har ikke en betalingsmur – vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark. Hvis du også vil – så kan du gøre det ved støt os økonomisk. Du kan støtte os med et engangsbidrag på
DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.
Det vil være en stor meget hjælp – på forhånd tak.
LINK: Støt polennu.dk og få flere gratis nyheder