små_partier_går_frem_i_meningsmåling_op_til_valg_til_parlamentet_i_Polen_polennu_2
WARSZAWA: Ny meningsmåling giver medvind til små partier tre uger før parlamentsvalget i Polen

En meningsmåling fra IBRiS viser, at de små partier går frem i forhold til tidligere målinger. Hvis der var valg i dag ville seks partier komme ind i det polske parlament.

Små partier går frem

Valg-alliancen Forenet Venstre får ti procent af stemmerne i målingen, mens det nystartede liberale parti Moderne Polen får 9 procent. For begge partier er det det bedste resultat siden foråret. For en valgalliance er spærregrænse 8 procent.

Den tidligere rock-musiker Pawel Kukiz borgerliste Kukiz’15 får 8 procent, hvilket er det bedste resultat siden juli måned, mens den nuværende regeringspartner Det Polske Bondeparti (PSL) ligger stabilt med 6 procent.

Lov og Retfærdighed går tilbage

Flest stemmer ville stadig gå til partiet Lov og Retfærdighed (PiS), der ville få 34 procent ifølge målingen. Lov og Retfærdighed er dermed gået fem procent tilbage siden sidste måling fra IBRiS midt i september.

Regeringsparti går lidt frem

Polens største regeringsparti Borgernes Platform (PO) ville få 24 procent af stemmerne, hvilket er to procent mere end ved sidste måling.

Flere har bestemt sig

Flere vælgere har bestemt sig for, hvor krydset skal sættes siden sidste måling. Kun 5 procent ved ikke, hvem de vil stemme på i den ny måling, mens tallet var ti procent ved sidste måling.

To partier ville komme under spærregrænsen, der er 5 procent for partier.Nemlig partierne Sammen og Korwin. Der er parlamentsvalg i Polen den 25. oktober.