WARSZAWA: Det var ikke korrekt, at den polske præsidents fly styrtede til jorden i fjerde landingsforsøg. Der var kun to afslører præsidentflyets sorte bokse.

Russiske og polske efterforskere har sammen åbnet de tre sorte bokse, som kan give de nøjagtige data om omstændighederne ved flyulykken lørdag i Smolensk, oplyser den polske tv-kanal TVN 24.

Ulykken kostede 96 polakker livet, heriblandt Polens præsident og landets førstedame.

To landingsforsøg

De to af boksene er åbnet, og afslører, at der ikke var tale om fire landingsforsøg, som tidligere hævdet, men kun to inden præsidentens fly styrtede ned lige uden for Smolensk militære lufthavn.

– Vi har to optagelser nu; en båndoptagelse med kommunikationen til og fra flyet, og en med data der fortæller flyets bevægelser. Undersøgelses-kommissionen i Moskva er ved at sammenfatte resultaterne i en rapport, som snart vil blive offentliggjort, siger den polske oberst Zbigniew Rzepa. Han har sammen med fem russiske eksperter undersøgte boksene i Moskva.

Rzepa tilføjer, at de sorte bokse kun har overfladiske skrammer, og at optagelserne er intakte, hvilket betyder, at det bliver nemt at lave den endelig rekonstruktion af samtalerne mellem piloterne indbyrdes, og mellem piloterne og flyvelederne.

Anbefaling overhørt

Den første undersøgelse af de to sorte bokse viste, at besætningen blevet rådet til ikke at lande, men at man ignorerede advarslen og udførte et landingsforsøg. Andet landingsforsøg mislykkedes med fatale konsekvenser til følge.

Kompetent luftkaptajn

Tomasz Pietrzak, der også er en af præsidentens piloter fortæller, at Arkadiusz Protasiuk der var kaptajn i lørdags, var en utrolig kompetent pilot og at han ikke forstår hvordan det kunne gå så galt. Han siger at besætningen ikke fik ordre om at gå til en anden lufthavn, men kun fik det foreslået.

Ingen tekniske problemer

Optagelserne viser også, at der ikke var rapporteret om tekniske problemer før styrtet i lørdags, og at piloten havde været i kontakt med to andre fly i nærheden inden flystyrtet.

Uegnet lufthavn

Lufthavnen, som præsidentens fly skulle have landet i, bliver kun brugt til militære formål. Landingsbaner og manglede tekniske installationer betyder, at den ikke må bruges til civil trafik. Og slet ikke store fly som præsidentens russisk byggede TU-154.

Kommunikation på ulykkesdagen blev formentlig kompliceret af, at man talte russiske ved luftfartsmyndighederne, selv om sproget mellem fly normalt altid er engelsk.

– Hvis en lufthavn ikke lever op til standarder, så bør den lukkes, siger Pietrzak. Han antyder også, at det var uforsvarligt at vælge Smolensk lufthavn som mål for præsidentens fly, siger Tomasz Pietrzak.

Samtalerne i cockpit

Nu vil efterforskerne koncentrere sig om den tredje af de sorte bokse, der kan afslører kommunikationen og samtalerne i cockpittet i tiden op til ulykken.