Sovjetisk fly fundet med rester af piloterne

    Sovjetisk_fly_fra_Anden_Verdenskrig_funder_i_Polen_2

    Det sovjetiske fly med to piloter ombord blev skudt ned under Anden Verdenskrig og har ligget skjult i en mose i mere end 70 år. Foto: SAKWA facebook.


    KAMION: Et sovjetisk kamp-fly, der blev skudt ned i Polen under Anden Verdenskrig er fundet i en mose


    Sommerens varme og tørre vejr har fået vandstanden i søer og moser til at falde så meget, at et sovjetisk kamp-fly fra Anden Verdenskrig er blevet fundet i en mose nær Kamion i det centrale Polen.

    Rester af piloterne

    Flyet indeholdt rester af de to sovjetiske piloter, der blev skudt ned sammen med flyet, da Den Røde Hær indtog Polen i slutningen af Anden Verdenskrig.

    Resterne af de to piloter er blevet fjernet, og resten af flyet er nu ved at blive skilt ad og fjernet fra stedet af medarbejdere fra Wisla-museet i Wyszogrod og fra foreningen til redning af kulturminder SAKWA.

    Velbevaret radio

    Flyet er så ødelagt, at man ikke kan fastslå hvilken type det var, men det er blandt andet lykkedes at finde instrumentbrættet, motoren og en velbevaret radio.