euro_2016_fodbold_hold
WARSZAWA: En polsk sportsavis skriver, at nogle af de polske landsholdsspillere var på druk før VM-fodboldkampen mod Danmark.

Ifølge den polske sportsavis Przeglad Sportowy var flere af de polske spillere i muntert lag med kortspil og øl hele natten inden VM-kampen mod Danmark i sidste weekend.

Også mod Armenien

Men det var ikke kun før kampen mod Danmark. Avisen skriver også, at en mindre gruppe af spillerne festede mandag aften og nat før kampen mod Armenien. Det forlyder også, at flere af holdkammeraterne havde klaget over støjen, da de ikke kunne sove.

Kritik af indsats

Polen vandt kampen mod Danmark med 3 – 2, mens kampen mod Armenien først blev afgjort i overtiden til polsk sejr på 2 – 1. Begge kampe blev unødigt spændende for polakkerne, selv om det var to hjemmebane kampe der skulle vindes sikkert. Det polske landshold er blevet kritiseret for indsatsen, og de nye oplysninger kan sætte sagen i et nyt perspektiv.

Undersøgelse i gang

Ifølge Polsk Radio, er den polske landstræner Adam Nawalka nu gået i gang med at undersøge om der er hold i anklagerne.

Klarhed før Rumæniens kamp

Ifølge anonyme kilder, vil Nawalka have sagen fuldt afklaret, inden det næste hold udtages til VM-kampen den 11. november mod Rumænien.

Der er ingen oplysninger om, hvem der af spillerne der festede.