Stalins toprådgiver: Katyn var en stor fejl

    Polsk_officer_på_vej_til_massegrav_i_Katyn-skovene_en_scene_fra_Wajdas_prisbelønnede_film_Katyn

    Mere end 22.000 højtstående polakker blev henrettet på ordre fra Sovjetunionens diktator, Josef Stalin. De fleste med nakkeskud. Billedet er fra filmen: Katyn af Andrzej Wajda.


    WARSZAWA: En ny bog afslører, at Stalins toprådgiver Lavrentiy Beria var i mod Katyn-massakren, og betegnede det allerede i 1940 som en stor fejltagelse.


    Stalins toprådgiver i 1940, Lavrentiy Beria, har ifølge en ny bog advaret Stalin om, at Katyn-massakren på tusinder af polske officerer var “en stor fejltagelse”.

    Dokumenter fra 1953

    De nye beviser, der er dukket op i Rusland om Anden Verdenskrig om Katyn-henrettelserne, viser, at man allerede i 1953 internt i sovjet, lod dokumenter cirkulerer om Katyn, hvor mere end 22.000 højtstående polakker blev henrettet.

    Vækker harme

    De nye oplysninger vækker harme, da Sovjetunionen først i 1990 erkendte at stå bag forbrydelsen. Det vækker også harme, at amerikanerne allerede i 1953, eller tidligere, vidste besked om Katyn.

    Flere steder

    Skyderierne fandt sted flere steder i det daværende Sovjetunionen, og i det nuværende Rusland, Hviderusland og Ukraine. 4.000 polakkers skæbne fra Katyn, er stadig ukendt, og sagen er stadig anledning til gnister mellem Warszawa og Moskva.

    Opdaget af tyskere

    Da Nazityskland brød sin pagt med Sovjetunionen, og gik til angreb i 1941, opdagede tyskerne massegrave med over 4.000 lig ved Katyn i nærheden af Smolensk. Selv om Stalin personligt havde givet ordren til henrettelserne den 5. marts 1940, så benægtede han, og gav Hitler skylden for henrettelserne.

    Stillet for anklager

    De nye beviser fra 1953 er kommet frem, fordi den tidligere toprådgiver for Stalin, blev stillet for rette samme år. Beria var chef for det hemmelige politi og minister for interne anliggender. Da Josef Stalin døde, 5. marts 1953 (årsdagen for ordren til Katyn-mordene) – blev hans tidligere toprådgiver stillet for en domstol.

    Dokumenter i ny bog

    Dokumenterne fra retssagen er dukket op i en bog af historikeren Oleg Mozochin med titlen: Udenrigstjenesten og retssagen mod Beria. Det er hovedsagligt dokumenter der blev sendt mellem sikkerhedstjenesten og Centralkomiteen i Kommunistpartiet, der er kommet frem, hvilket øger dokumenternes troværdighed.

    Rapporten indeholder også dele af en CIA-rapport, hvor amerikanerne blev bekendt med Stalins rolle i Katyn, og de var også informeret om, at hans nærmeste rådgiver var lodret imod.

    Nedtonet

    Selv om amerikanerne vidste, at russerne betegnede Katyn som “en stor fejl”, så betød alliancen under Anden Verdenskrig mod Hitler, at såvel USA som England nedtonede det sovjetiske ansvar for mordene.

    Læs mere om Katyn på de nedenstående links.