Statsminister erkender at corona smittetal ikke passer

Smittetal Polen
Polens statsminister Mateusz Morawiecki erkendte mandag, at regeringens corona-strategi var slået fejl. De officielle smittetal passer ikke. Foto: Krystian Maj/KPRM.

WARSZAWA: De faktiske covid-19 smittetal i Polen er højere end de officielle. Statsminister erkender at landets corona-strategi ikke virker.


Da Polens regering indførte en ny corona strategi i november, betød det ændrede måder at opgøre corona smittetal på. Det førte til en del usikkerhed om de polske tal, og Polens corona-tal blev ikke længere anerkendt internationalt (Europa). Og mandag indrømmede den polske statsminister Mateusz Morawiecki, at de faktiske smittetal nok er højere, end de smittetal som myndighederne oplyser. Det sagde han på et virtuelt møde.

Ikke zoner med smittetal

Hårdt presset af kritiske spørgsmål sagde Morawiecki, at det stod klart for ham lige før jul, at den polske vej ikke var retvisende, og at den hidtidige strategi med gule, grønne og røde zoner ikke kunne bruges længere.

Få test – forkerte smittetal

På mødet erkendte han, at de aktuelle smittetal ikke er retvisende. Men det er polakkernes skyld, mener regeringschefen.

– Færre mennesker vil testes. Vi opfordrer alle til at blive testet. I de seneste dage er mellem 25.000 og 30.000 blevet testet. Vi har gjort klar til, at vi kan gennemfører lidt under 100.000 test i døgnet. Vi ved desværre, at folk bliver testet i mindre omfang efter jul og nytårsaften. I dag finder vi ikke alle smittede, og jeg tror ikke, ​​at de 5.000 mennesker (dagens smittetal, red.) fuldt ud afspejler et korrekt billedet af dagens epidemi, sagde regeringschefen.

Polakker skal selv betale

Men der kan være gode grunde til de få test og et forkert smittetal. Polen er det land i verden, hvor der gennemføres færrest test – og det sted i verden hvor andelen af positive test er højest. I Polen bliver man kun testet, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen. Derfor det relative lave antal test, og den høje andel af positive corona-test. Men det forhold nævnte statsministeren ikke.

Kvik ung mand

Det er en dygtig gymnasieelev, der har stillet kritiske og underbyggede spørgsmål til Polens statsminister, så han måtte gå til erkendelsen. Tilbage i november stillede han også spørgsmålstegn ved strategien, og mandag måtte statsministeren så erkende, at corona-strategien fra november ikke virker.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER

Støt polennu.dk
Tryk på banneret og læs mere om hvordan du kan støtte polennu.dk.