WASHINGTON: Polens statsminister advarer om, at krigen i Ukraine kan trække ud i årevis. Det siger han til amerikanske NBC News.
Polens statsminister Mateusz Morawiecki advarer om, at Ruslands krig mod Ukraine kan trække ud i årevis. Det sagde han torsdag inden afrejsen fra sit tre dages besøg i USA, til tv-stationen NBC News.
– Rusland har rigeligt af naturlige og menneskelige ressourcer til at fortsætte sin aggression i det lange løb, sagde Mateusz Morawiecki.
Den polske statsminister var i USA hvor han mødtes med den amerikanske vicepræsident Kamala Harris i Det Hvide Hus. Han besøgte også den fabrik i Georgia hvor F-35 kampflyene produceres. Regeringschefen var også i Alabama, hvor de moderne Abrams-kampvogne produceres.
(Artiklen fortsætter under)
Premier #Morawiecki w #NBC: Wojna na Ukrainie może potrwać lata.#PAPinformacje https://t.co/XOS2OjAaAG
— PAP (@PAPinformacje) April 13, 2023
Krigen kan trække ud i årevis
Morawiecki blev spurgt af journalist Kristen Welker, NBC News, hvor lang tiden han regner med at krigen i Ukraine vil fortsætte?
– Vi har ingen dato på det. – Vi observerer hele tiden, hvad der sker i frontlinjen, på slagmarken, og vi forsøger at tilpasse os situationen, gennem samarbejde og diplomati med vores partnere i Vesteuropa for at støtte Ukraine, sagde han.
– Ja, krigen kan trække ud i årevis, sagde Mateusz Morawiecki.
– Rusland har enorme naturlige og menneskelige ressourcer, et tålmodigt samfund og en offentlig mening, hvor flertallet af russerne støtter præsident Vladimir Putin, sagde statsministeren. Han sammenlignede Putins position med den som den nazistiske leder Adolf Hitler havde i 1930’ernes Tyskland.
– Af disse grunde, må vi forberede os på en langvarig krig, sagde han til NVC News.
Putin har det nemmere
– Putin er bedre stillet, end de vestlige leder, sagde Morawiecki. Den polske statsminister fastslog samtidig, at Ruslands hær på ingen måde må undervurderes.
Mateusz Morawiecki udtrykte også bekymring for at Rusland og Kina knytter tættere bånd, og betegnede det som et alvorligt problem. Han sagde samtidig, at verden skulle støtte Taiwan, og at det ligesom med krigen i Ukraine, gælder om at grænser skal respekteres. Det fremkaldte omgående en reaktion fra Kina, hvor man beder ”topdiplomaten” om at blande sig uden om kinesiske indre anliggender.
Kina: Ingen våben til Rusland
Ifølge det regeringskontrollerede nyhedsbureau PAP, har Kina meddelt at landet ikke vil forsyne nogen af parterne i krigen mellem Rusland og Ukraine med våben.