lgbt-parade-02
Der gennemføres flere og flere LGBT-demonstrationer i Polen, men ellers er der ikke meget positivt nyt om Polen og ”regnbue-pesten” i ny international rapport. Arkivfoto.
WARSZAWA: Homoseksuelle, transkønnede og en andre LGBT-personer gik i weekenden gennem Polens hovedstad i en stor parade

En festlig, fredelig og farverig parade bevægede sig i weekenden gennem gaderne i Polens hovedstad Warszawa.

Under slogans som ”Vi er også familie”, ”Ægteskab for alle med ret til at adoptere” og ”alle har ret til at være sig selv”, demonstrere homoseksuelle og andre minoriteter for lige rettigheder.

Polen er et af de få lande i EU, der har en forfatning, som begrænser ægteskab til to parter af modsat køn.

I hele Polens interesse

– Denne march er i vores alles interesse, hele Polens, så vores samfund bliver et, hvor mennesker er åbne, frie og viser solidaritet, sagde en af lederne af paraden, Malgorzata Fuszara, til polsk radio.

Blandt deltagerne I paraden var parlamentsmedlem Wanda Nowicka, skuespilleren Krystyna Janda, professor Magdalena Sroda, den første borgmester i Polen, der åbent har erklæret sig homoseksuel, Robert Biedron, tidligere statsminister Leszek Miller, samt parlamentsmedlem Janusz Palikot

Politiet talstærkt tilstede

Paraden blev fulgt tæt af en talstærk politistyrke.

Tidligere har højreorienterede aktivister optrådt fjendtligt overfor paradens deltagere.