1258-net-150dpi
GDANSK: En række grafiske arbejder af den verdensberømte spanske kunstner, Mariano Fortuny, kan nu ses på Nationalmuseet i Gdansk.
LÆS  Lavprisfly hver dag mellem Gdansk og København


Unik grafik af Mariano Fortuny, katalansk kunstner der var aktiv i midten af 1800-tallet, præsenteres nu på Nationalmuseet i Gdansk. Det er den første udstilling af Mariano Fortunys kunstværker i Polen nogensinde.

Stort europæisk navn

– Mariano Fortuny, der døde i en alder af 36 år, er næsten ukendt i Polen, selv om han er et stort navn i europæisk kunsthistorie og repræsenteret på Louvre, siger talsmanden for Nationalmuseet i Gdansk, Malgorzata Posadzka, til det polske nyhedsbureau PAP.

Fremragende grafiker

Mario Fortuny (1838-1874) anses for at være en af de vigtigste kunstnere i Spanien. Han er især kendt for sin fremragende grafik, og et udvalg bliver vist i Gdansk. De grafiske arbejder på udstillingen reflekterer Fortunys fascination af orientalske temaer.

Udstillingen fortsætter frem til 23. juni på Nationalmuseet i Gdansk.

LÆS  Lavprisfly hver dag mellem Gdansk og København
LÆS  Gdansk borgmester er død