Store protester i flere polske byer i weekenden

    demo_warszawa_domstol_16_juli_2017

    Weekend har været præget af omfattende demonstrationer i Polen mod regeringens overtagelse af retsvæsenet i landet. Privatfoto.


    WARSZAWA: Polakker i tusindtal har i weekenden demonstreret mod regeringens nye lov, der betyder et farvel til uafhængige domstole.


    Den seneste uges hastbehandling af to love, der betyder enden for frie og uafhængige domstole i Polen, har fremkaldt omfattende protester i mange polske byer i weekenden. Siden fredag har demonstranter taget opstilling foran Sejmen, og mange er der fortsat.

    Protester i hele landet

    På markedspladsen i Krakow var polakker i titusindvis søndag eftermiddag mødt op med EU flag for at udtrykke deres foragt over regeringens overtalelse af domstolene. I byerne Gdansk, Lodz, Wroclaw og mange andre større byer var der omfattende protester, men også i en række mindre byer har der været omfattende demonstrationer for demokratiet i Polen. Parterne står stejlt overfor hinanden, og noget tyder på at protesterne vil fortsætte.

    Medier: Statskup

    De statskontrollerede medier beskrev søndag demonstranterne, som en lille flok anti-demokrater der forsøget at begå et statskup foran præsidentpaladset mod den demokratisk valgte ledelse i landet. Søndag refererede de statsejede medier kun om demonstrationen foran præsidentpaladset, og ikke om protesterne i alle de mindre byer.

    Borgerkrig på vej

    Udviklingen er alarmerende. Den tidligere præsident Lech Walesa mener ligefrem, at hvis ikke myndighederne omgående arresterer cirka 15 af landets nuværende topledere, så vil Polen blive kastet ud i
    en regulær borgerkrig. Det er nu alene den nuværende præsident Andrzej Duda der kan stoppe regeringens overtagelse af domstolene, da loven kræver hans underskrift. Men alt tyder på at præsidenten vil skrive under.

    EU møde

    I denne uge mødes Europa-Kommissionen for at tale om situationen i Polen, som gentagne gange har udtrykt stor bekymring over den demokratiske udvikling i landet. Imens fortsætter protesterne i Polen.