Storken er landet – foråret er på vej

Storke_på_tag_i_Polen_0
Foråret er på vej – og langt tidligere i år på grund af en meget mild vinter i det nordøstlige Polen. De første storke er allerede landet i området. Arkivfoto.

KRZYWE: De første storke er landet i et skovområde nord for den polske by Bialystok og tæt på grænsen til Litauen. Nationalpark direktør siger, at foråret er kommet langt tidligere i år end i flere årtier før.


 

Foråret er på vej i Polen. De første storke er landet i den polske by Krzywe, der ligger i Wigry Nationalpark, tæt på grænsen til Litauen og Kaliningrad. Og flere ting tyder på at foråret kommer langt tidligere til Polen i år, end i de foregående år, siger direktøren for nationalparken, Tomasz Huszcza.

Marts eller april

– Normalt kommer storkene først i marts eller april, men nu har vi dem allerede, siger direktøren til onet.pl. Han siger også, at mange andre fugle allerede har fundet sig til rette, efter en usædvanlig mild vinter.

Området er normalt kendt for at være et af de koldeste i Polen, men denne vinter har været den mildeste i flere årtier, siger nationalpark-direktøren. Den første stork blev allerede opdaget i januar, men det har været en der ikke kom afsted i efteråret, siger direktøren. Han siger, at den milde vinter har betydet, at de sagtens har kunnet overleve vinteren igennem i år.

Land med flest storke i verden

Polen er det land i verden hvor der er flest storke. Hver tredje stork skønnes at være polsk. I Polen kan man også finde den sjældne, sorte stork. Og i år formentlig tidligere end i mange år.