Stort pres på Polens grænse mod Hviderusland

Hviderusland Polen
Flere tusinde grænsevagter og soldater bevogter grænsen mellem Hviderusland og Polen, hvor et rekordstort antal migranter forsøger at krydse grænsen. Foto: Grænsepolitiet.

BIALYSTOK: Der er pres på Polens grænse mod Hviderusland. Tirsdag stoppede polske grænsevagter 473 flygtninge.


Der er stort pres på Polens grænse mod Hviderusland. Tirsdag stoppede polske grænsevagter 473 forsøg på at komme ind i Polen og EU fra Hviderusland.

Grænsevagterne forpurrede alle forsøgene. Det er en tid med ekstremt og intenst arbejde for os, skriver grænsevagterne på Twitter.

Undtagelsestilstand forlænges

Tirsdag sagde Polens præsident Andrzej Duda, at han ville bede lovgiverne om at godkende regeringens anmodning om at forlænge undtagelsestilstanden langs grænsen til Hviderusland med to måneder, skriver det statskontrollerede nyhedsbureau PAP.

Polen, Litauen, Letland og Estland mener at det er Hvideruslands diktator Alexander Lukashenko der står bag de mange illegale migranter, der forsøger at komme ind i EU. De kalder det for en del af Hvideruslands hybrid krig.

Det er især folk fra Irak og Afghanistan, der forsøger at komme ind i EU via Hviderusland.

Støt polennu.dk – engangsbeløb

Du kan betale med de mest anerkendte betalingsformer, når du vælger at støtte polennu.dk.

Du kan give et engangsbeløb ved at trykke på et af beløbene, der sender dig videre til vores betalingsmodul.

DKK 100,00
DKK 200,00
DKK 500,00
DKK 1.000,00
DKK 5.000,00